af Eva Pors | jun 4, 2011 | Glosetræning, Skriftlighed, Spil
På Daily Writing Tips finder jeg jævnligt gode ideer til gloser og udtryk som jeg har lyst til at bibringe mine elever for at udvide og autenticitere deres ordforråd. Forleden var det så listen over 25 words and their prepostitional pals, der fangede min opmærksomhed, og jeg begyndte straks at tænke på øvelser der kunne gøre disse (eller i hvert fald nogle af dem) til en aktiv del af mine elevers ordforråd. Her er et par ideer til hvad jeg tænker jeg kan gøre:
- Bed eleverne vælge tre af hovedordene som de kender, og kig på de efterfølgende præpositioner. Kender de stadig udtrykket? Kan de se forskellen mellem brugen af de forskellige præpositioner? Brug evt. http://www.phras.in/ til at kontekstualisere udtrykkene og se forskellene mellem dem. Lav nu en sætning for hvert ord med tilhørende præposition om dagens tekst, eller de tekster I har læst indtil nu inden for et bestemt emne. F.eks: ”Parvez does not manage to reconcile with his son in My Son The Fanatic”.
- Elever deler nu deres tre sætninger med tre forskellige klassekammerater, og når man har delt en sætning forsøger ‘lytteren’ at forklare med egne ord hvad ‘the prepositional phrase’ betyder.
- Bed nu eleverne vælge tre af ordene fra listen, som de ikke kender (og godt kunne tænke sig at lære at kende). Gentag nu proceduren: slå udtrykket (med tilhørende præposition(er)) op, lav sætninger, del sætninger, forklar de udtryk der høres.
Har du gode ideer til træning af bestemte gloser og udtryk og udvidelse af ordforråd, så smid en kommentar!
EP
af Eva Pors | maj 29, 2011 | Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Mangler du ideer til hvordan du skal få eleverne igang med at fortælle historier, så klik dig ind på Early EFL-bloggen, og få en lang liste med konkrete ideer og links til andre uddybende materialer og sites. Jeg kan godt lide ideen om at alle elever skal sige deres yndlingsord på f.eks. engelsk, og når alle ordene står på tavlen skal eleverne nu skrive en historie hvor alle ordene indgår. Dette kunne være en god måde at gennemgå nye eller gamle gloser (eleverne behøver jo ikke selv vælge ordene. Du kan give dem alle de oversatte gloser fra en tekst I skal til at læse. På den måde kender eleverne gloserne inden I går i gang med at læse den originale tekst, og de har haft en mulighed for at skrive sig ind i teksten). En anden idé går på at bede eleverne skrive den fulde historie til en sangtekst (altså uddybe sangteksten). Det kunne jo være relevant for at sikre sig at eleverne faktisk har fået alle genretræk med inden for det emne I arbejder med hvori sangen indgår.
Jeg tænker også på at bruge storytelling i forbindelse med et lærerforedrag: Eleverne skal prøve at genfortælle et lærerforedrag, og først efter de har genfortalt det for hinanden må de skrive noter. Pointen er at de så bliver nødt til at høre efter under foredraget, kan hjælpe hinanden med at huske det centrale, og bagefter så har mulighed for kun at koncentrere sig om at skrive (og kan spørge læreren om de har forstået det rigtigt).
EP
af Eva Pors | maj 28, 2011 | Læs en tekst, Skriftlighed
…Men det er den altså ikke. Jeg har omformuleret ideen en smule fra Sandy Millins blog hvor hun bruger en sang som udgangspunkt for udtale-træning. (Hun har i øvrigt også en anden fantastisk blog ved navn (Almost) Infinite ELT Ideas med det smarte koncept at hun poster et artefakt som læserne så kan blogge om hvordan de ville bruge i et klasselokale – på den måde genereres ‘an almost infinite amount of ELT ideas’). Nå, men tilbage til sangen. Det kan jo være du bruger en sang eller to i forbindelse med et forløb du er i gang med. Jeg bruger f.eks. Nick Caves ‘The Kindness of Strangers’ i forbindelse med et Gothic Horror-forløb (tak for det, i øvrigt, Charlotte). Her kan man så spore eleverne ind på sangen ved først at give dem nogle billeder der har relevans for sangteksten, og bede eleverne skrive en lille historie der forbinder billederne. Herefter kan man så spille lidt af musikken eller en ren instrumental udgave og give eleverne en chance for at rette til i deres historier hvis de gerne vil det. Læs historierne højt. Hvad inspirerede eleverne? Spil sangen med både tekst og musik. Hvem var tættest på? Hvad definerer det at være ‘tæt på’? At ramme stemningen? At ramme karaktererne? At ramme handlingen?
Når I har læst teksten og hørt hele sangen, kan I tale om hvordan stemningen i musikken evt. understreges/sættes i kontrast med bestemte ord.
EP
af Eva Pors | maj 9, 2011 | Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Et tidligere blogindlæg her på bloggen handler om at eleverne kan lave deres egen antologi, og dette indlæg minder måske lidt om det. Jeg forestiller mig især denne øvelse kunne anvendes i forbindelse med læsning af de seneste 5 års litteratur i dansk, men der er bestemt også andre anvendelsesmuligheder.
Ideen går i al sin enkelhed ud på at eleverne skal forestille sig at året er 2050, og at de skal skrive en litteraturhistorie eller et litterært indlæg om litteraturen i årene 2006-2011 (eller hvilke år der nu passer). Hvilke tendenser ser de, gør sig gældende, som stadig på en eller anden måde har relevans for 2050, og hvilke forfattere og værker har vist sig evigt almengyldige? Giv evt. eleverne en stak romaner at se på, bed dem selv gå på biblioteket og finde noveller og digte, bed dem læse anmeldelser osv. Og så skal de selvfølgelig skrive deres bidrag til litteraturhistorien.
Du kan også bede dem, inden I går i gang med et nyt litteraturhistorisk emne, at gætte på hvilke forfattere og tekster har fået en plads i den danskfaglige kanon ved at gå på nettet og undersøge perioden og evt. kigge i historiebøger, og når eleverne så er kommet med deres gæt, kan I sammen læse i jeres litteraturhistorie og se i hvor høj grad de havde ret, og diskutere hvorfor mon den enkelte litteraturhistoriske grundbog har valgt det ud den nu engang har. Har eleverne ikke det store kendskab til Kulturkanon (eller dansk litteraturs kanon, som de jo skal læse), kan de selvfølgelig også prøve at gætte på hvilke forfattere der er med her, og diskutere hvorfor netop disse forfattere er kommet med.
Men altså, det behøver ikke kun være danskfaget eller litteraturfag der kan bruge øvelsen. Kunne man ikke forestille sig at elever skulle forestille sig at de skulle lave en film om amerikansk historie? Hvilke 10 episoder ville de inkludere i en sådan film? Her ville det være helt perfekt hvis du så bagefter kan vise dem en film om amerikansk historie, og I kan se hvor mange af elevernes punkter er inkluderet. Og selvfølgelig lave jeres egen film…
EP
af Eva Pors | maj 4, 2011 | Blandet godt, Læs en tekst, Skriftlighed
Inde
n for den sidste måneds tid er jeg to gange blevet præsenteret for gymnasierektorer som har udtalt sig om vigtigheden af at rykke eleverne ud af deres vante teenagezone og præsentere dem for kunstværker som umiddelbart ligger meget langt fra deres verden. Vi skal lade eleverne stifte bekendtskab med en dimension af verden de ikke nødvendigvis selv vil opsøge. Vi skal som autoriteter inden for vores felt vise dem at noget kunst er bedre end noget andet, at der er en kanon som de bør kende til. Candide frem for rap-tekster. Helt uenig med blandt andre Asger Sørensen kan man dårligt være. Hvad er skolen hvis ikke et sted der udfordrer elevernes forestilling om verden? Hvad er skolen hvis vi blot bekræfter eleverne i at de er sig selv og deres værdier nok? Hvad er skolen hvis vi aldrig vender eleverne bort fra det narcissistiske spejlbillede?
Men samtidig synes jeg at kløften mellem det klassiske dannelsesideal og den virkelighed vi står i som lærere, er blevet større. Og min største frygt er at dræbe al lyst til at udfordre denne kløft fordi den simpelthen er blevet for uoverstigelig. Et konkret eksempel: Jeg har de seneste par år et par gange oplevet at have i hvert fald to elever (begge drenge) der drømte (drømmer) om at blive journalister. Som dansklærer havde jeg vel alle forudsætninger for her, med disse to drenge, at få elever der var oprigtigt interesserede i at lære at læse godt og skrive godt. Og alligevel sidder jeg tilbage med en knugende fornemmelse efter endt forløb fordi jeg desværre tror jeg har dræbt al lyst til dansk hos dem. Selvom jeg nu nok synes jeg har gjort hvad jeg kunne i form af at variere undervisningen og tydelige krav, så har det bare ikke helt været nok. Deres kreative lyst til det danskfaglige er jeg bange for jeg har skyllet ud med badevandet. Hvordan har jeg så gjort det? Måske har der været lidt for meget fokus på at rykke dem ud af teenagezonen, lidt for meget fokus på at lade dem svinge sig op og over deres nærmeste udviklingszone, lidt for meget fokus på at lade dem stifte bekendtskab med en fremmed verden uden at lade dem spejle sig selv.
De fleste af os kan nok hurtigt blive enige om at den gyldne middelvej må være det helt rigtige (det er den jo altid!). Men jeg tror at min lektie til næste år, til næste omgang gymnasiepoder, skal være at give plads til kreativiteten. Rigeligt med plads. Plads til at skrive uden for genrerne, plads til at læse af lyst, plads til at reflektere over hvad der overhovedet giver lyst. Plads til sig selv.
Så, jo, det kunne være skønt at læse Candide, som en kollega sagde til mig i dag, men giv mig det forløb hvor det bare fungerede, og eleverne fængslede fulgte med. Ikke bare de øverste 10 procent.
Et par ideer til hvordan vi måske kan få lidt af lysten tilbage i klasselokalet, og hvordan vi bruger lysten som springbræt til noget uden for eleverne selv, har jeg fundet på http://www.readwritethink.org/. Det første jeg vil gøre næste år er at lave en lave et ‘graphic map’ over elevernes gode og dårlige læseoplevelser og få dem til at kortlægge deres læsehistorik. Herigennem er håbet at få tematiseret i hvilke situationer eleverne faktisk har nydt at læse, og så vil jeg prøve at spille på det i årene der kommer.
Et andet forløb fra http://www.readwritethink.org/ som jeg bestemt skal prøve af (det bliver nok i engelsk) er ‘hero’s journey’ (måske i et storytelling-forløb), hvor jeg vil lade eleverne udfylde den interaktive øvelse tilknyttet forslaget, og herefter få dem til at skrive en myte med deres helt.
EP
af Eva Pors | apr 20, 2011 | IT og anden teknik, Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Tidligere postede jeg et indlæg om Padlet, og efter lidt mere research og lidt flere tanker kommer her lidt flere ideer til hvordan du ellers kan bruge Padlet i din undervisning. Men allerførst skal jeg lige forklare hvorfor jeg synes Padlet (eller online sticky notes generelt) er interessant(e). For det første gør værktøjet det muligt at arbejde synkront. For det andet er Padlet-posts uafhængige af baggrunden hvilket betyder at de enkelte indlæg uden videre kan flyttes rundt på skærmen (dette betyder at man kan sortere indlæggene som i et mindmap). For det tredje kan man både lægge billeder, videoklip og tekst ind på Padlet. For det fjerde er det gratis. Og endelig behøver man ikke oprette en konto for at kunne deltage på en væg (men oprettelsen af en væg kræver log-in).
Her kommer forslagene:
- Giv eleverne et emne, og bed dem hver især skabe en væg med relevante materialer til dette emne. Dette kunne f.eks. være perioder i dansk (litteratur)historie, som kan bruges til revision af et dansk-historisk-oversigtsforløb.
- Del eleverne ind i grupper og bed grupperne skabe hver deres væg hvor de skriver kommentarer (og evt. samler andre materialer) der beskriver et område inden for tekstanalysen af en given tekst (altså, en gruppe kan skrive kommentarer til en karakteristik af hovedpersonen, en gruppe kommentarer på en væg om miljø, en gruppe laver en væg der perspektiverer novellen til den litteraturhistoriske samtid osv.)
- Giv eleverne et grammatisk emne hver (eller i grupper) hvor de med de relativt korte indlæg Padlet tillader (vist nok 160 anslag) skal give grundreglerne for det grammatiske fænomen, undtagelser, finde links til online øvelser, selv lave nogle fejlsætninger hvor det grammatiske fænomen indgår osv.
- Brug Padlet til en brainstorm hvor alle kan skrive små umiddelbare indtryk eller kommentarer til en tekst eller til de arbejdsspørgsmål du har udleveret til en tekst. Alle disse indlæg kan så senere flyttes rundt og organiseres som et mindmap.
- Som evalueringsredskab: Bed eleverne skrive indlæg om undervisningen (eller som svar på nogle konkrete ting du gerne vil vide om undervisningen) på Padlet. Deres svar kan bruges som udgangspunkt for en efterfølgende samtale. Og du kan bede eleverne komme med fremadrettede forslag til hvad undervisningen bør indeholde (her kan de evt. linke til billeder, videoer, links eller andet, de kunne tænke sig at arbejde med i undervisningen omkring et bestemt emne).
- Sæt fokus på dagens nye ord med Padlet. Bed eleverne skrive de nye ord de hører i løbet af timen på Padlet sideløbende med at undervisningen er i gang. Når timen er ved at være ved vejs ende, kan I kigge på væggen og definere/repetere gloserne (og skrive forklaringerne til).
- Brug sticky notes som platformen for besvarelser på en IT-skattejagt (find et billede af …., find et citat fra…., find en statistik der viser…)
- Saml spørgsmål fra eleverne til en tekst på Padlet. Bed eleverne forberede 3 spørgsmål hver til en tekst, og få dem til at skrive dem ind i Padlet. Herfra kan I let sortere dem således at flere spørgsmål der går på det samme, kan reduceres til et, og I kan organisere spørgsmålene i en logisk rækkefølge så redegørende spørgsmål står først, herefter de analyseorienterede spørgsmål og til sidst de fortolkende.
- Giv eleverne en ny glose, og bed eleverne poste sætninger som anvender glosen på Padlet.
- Hvis eleverne har produceret podcasts eller vodcasts omkring et bestemt emne, kan du meget let og elegant samle alle produkterne i en fælles klasseportefølje her i Padlet.
- Genopfrisk og træn idiomer ved at lade eleverne poste alle de idiomatiske udtryk de kan huske og evt. finde billeder eller lave sætninger der indeholder udtrykket.Det var 11 hurtigere, hulter til bulter. Let me know, how it goes! Og god påske herfra!
EP
