Skriv en hypertekst

Da jeg barn havde vi tre spillebøger. Hvert kapitel havde et nummer, og hvert kapitel endte med et par valgmuligheder: Vil du åbne døren, gå til nummer 17; vil du vende om, gå til nummer 3. Og sådan kunne vi selv sammensætte vores historie lige indtil vi døde eller fandt og vandt skatten. Hyperfiktionen har visse danske forfattere taget til sig, bl.a. Peter Adolphsen med Luboslev Havec. På nettet findes hyperfiktionen også i flere varianter. Caitlin Fishers ’These Waves of Girls’ er et eksempel på en ret avanceret elektronisk hyperfiktion. Hvad med at bruge ideen i undervisningen og lade eleverne skrive en hyperfiktion sammen. Du kan jo bruge en wiki som platform. Start selv hyperfiktionen med et kapitel der ender med en, to eller tre valgmuligheder. Gør disse valgmuligheder til links i wikien, og bed eleverne skrive til. Hvert kapitel skal dog slutte med et par valgmuligheder der kan føre fiktionen videre. I kan i denne sammenhæng arbejde med sprog, tone og stil for på den måde at skabe en kohærent tekst, men I kan også vælge at lade netop de forskellige skrivestile fra eleverne være en litterær pointe.

EP

Web 2,0 – Ning / Facebook

Oplever du ind imellem at elverne går på Facebook i timerne…? Hvorfor ikke komme dem i forkøbet og gøre besøget fagligt. Opret en gruppe i Facebook for din klasse, og læg nogle faglige links ind. Lav f.eks. et par quizzer omkring et af de gennemgåede emner, få eleverne til at lave quizzer til gruppen, eller start en diskussion. Du kan også oprette en gruppe på http://www.ning.com/ som i høj grad fungerer ligesom Facebook, men sitet er mere overskueligt, du kan nøjes med at give adgang til dine elever, og du kan arbejde med blogs. Eleverne kan jo skrive blogs om deres lektier – på den måde reflekterer de over de umiddelbare reaktioner på en tekst, eller du kan bede eleverne skrive mindst tre blogindlæg hver omkring et bestemt emne I arbejder med, og således følge med i deres faglige udvikling.

EP

Web 2.0 – Wikis

Wikien er nok bedst kendt fra Wikipedia, som jo er en online encyklopædi hvor brugerne selv opretter og redigerer indlæggene. Og det er netop princippet i en wiki: At alle kan oprette indlæg, og alle kan redigere indlæg.
Det er ikke svært at bruge wikien i undervisningen, da wiki-platforme er gratis tilgængelige fra flere websites. Jeg har selv brugt www.wikispaces.com, som er brugervenligt og gratis for undervisere – og du behøver kun at gøre wikien tilgængelig for dem du vil. Lav en forside hvor du skriver hvad temaet for wikien er. I mine fag kunne det f.eks. være en litteraturhistorie, en grammatik, et emne som f.eks. ’American Values’, ’Love’ eller ’Canada’, gennemgang af en roman eller en anden længere tekst, f.eks. et Shakespeare-stykke eller en periode så som ’romantikken’ eller ’middelalder’.
Skriv eventuelt selv det første indlæg. Marker alle de centrale ord og begreber som du forventer at eleverne skal skrive om og uddybe, og bed eleverne – hver gang de skriver et indlæg – at markere de ord og begreber som de forventer at andre kan skrive om. Når andre har skrevet om de markerede ord, linkes markeringerne og de nye sider med hinanden. På denne måde udvides wikien hele tiden med nye tekster og nye begreber. Det er selvfølgelig tilladt at redigere i andres tekster hvis man finder graverende fejl eller mangler. Du kan jo invitere hele skolen til at deltage i wikien i stedet for kun at holde den inden for klassen. Ulempen ved sitet er at flere ikke kan redigere i den samme side på samme tid. Så forsvinder det redigerede. Det betyder at øvelsen ikke egner sig optimalt til et begrænset tidsrum hvor du ved at alle elever vil gå ind på de samme sider og skrive. Til gengæld kunne du efter hver undervisningstime pålægge en elev at skrive et indlæg til wikien, eventuelt om noget der hænger sammen med dagens lektie.

Der er fine instruktionsvideoer på www.wikispaces.com som hjælper nye brugere til at komme igang.

EP

Skriv jer ind i en tekst

… ved at skrive kapitel 0.
Få eleverne til at skrive et kapitel der ligger lige forud for en skønlitterær tekst. Hvad er der sket, der får karaktererne i jeres tekst til at opføre sig som de gør? Hvordan er karaktererne endt i den håbløse udgangsposition? Kapitel 0 til Edgar Allan Poe’s novelle ’The Tell-Tale Heart’ tvinger eleverne ind i hjernen på den utroværdige fortæller, og herigennem får de hans sindstilstand helt ind under huden.

… ved at skrive bagside-manchetten til teksterne.
En variation af overstående skriveøvelse er at skrive bagsidetekster til novellerne eller romanerne I læser. I denne øvelse trænes elevernes evne til at zoome ind på de helt centrale tematikker, og de trænes i at bevæge sig fra det konkrete og refererende til det abstrakte og fortolkende.

EP

Lav avisoverskrifter til en tekst – og den omvendte

Lav avisoverskrifter til en tekst.

Skær ind til benet af teksten: Bed eleverne formulere novellen eller digtet eller lærebogstekststykket som en fængende avisoverskrift. Efterfølgende kan vægtningen af forskellige tematikker i forskellige overskrifter uddybes i en klassediskussion.

Den omvendte –giv eleverne avisoverskriften.

Giv eleverne en ’avisoverskrift’ til en novelle eller et digt, og bed dem udfolde en avisartikel over overskriften. Dette sporer eleverne ind på den tekst de skal i gang med allerede inden de har set den, og efterfølgende kan I jo diskutere hvordan deres artikler stemmer overens med selve teksten, og hvori eventuelle væsentlige forskelle ligger, og hvad der vildledte eller vejledte dem.

EP

Lav en antologi

Mere end en egentlig skriveøvelse er dette en måde at træne kategorisering og sammenhænge på. Jeg har svært ved at forestille mig at projektet bare kan klares i en håndevending, men derimod kræver det både forberedelse og elevtid. Projektet går ud på at få eleverne til at lave en antologi. Eleverne kan vælge et emne som de ønsker at undersøge grundigt, og herefter udvælger de repræsentative tekster for dette emne til en antologi. Det kunne f.eks. være kærlighed i engelsk, og eleverne kunne her inkludere alt fra en Shakespeare-sonet til en novelle af Raymond Carver. Det kunne være en antologi til en periode i dansk litteratur, som derefter kommer til at lægge til grund for undervisningen. Eller det kan være en antologi/lærerbog til et emne om Sydafrika hvor eleverne både skal inkludere skønlitteratur, avisartikler, internettekster eller andet. Selvfølgelig kan billedmaterialer, videoklip og lydfiler også inddrages til alle former for antologier. Eleverne skriver en indledning til antologien, som redegør for nogle af de overvejelser der ligger til grund for udvælgelsesprocessen af litteratur, og måske kan du bede eleverne skrive små indledninger til hver enkelt tekst, som siger lidt om tekstens samspil med andre tekster i antologien, eller som formidler nødvendig baggrundsviden. At bede eleverne stille arbejdsspørgsmål eller opgaver til materialet er også en mulighed. Ja, projektet her (for det er et projekt) vil kræve arbejde og grundigt research for både lærer og elever, men eleverne får mulighed for at arbejde sig ind i et emne og se deres produkt blive anvendt bagefter.

EP