Skal I læse et længere digt i flere strofer eller måske ligefrem en sonetkrans, kan du give eleverne førstelinjerne fra hver strofe eller hver linje fra mestersonetten og bede eleverne skrive små tekster med udgangspunkt i disse linjer. Når teksterne læses højt, kan I lytte efter tematikker, og på den måde spores I sandsynligvis allerede nu ind i det originale digts tematikker.
Selvom du bruger en interaktiv tavle, behøver du jo ikke vælge de ord ud for eleverne som du mener der skal lægges særlig vægt på i en digtlæsning (som tilfældet er i mit forslag til digtlæsning). Brug en Keyword pad-side fra Notebookfiler og -sider fra Lesson Acitivity Toolkit til at sætte fokus på helt centrale ord i en tekst. Teksten må dog helst ikke være for lang, da det hurtigt bliver besværligt at flytte ordene hvis man skal scrolle på siden. Få eleverne til at komme op til tavlen og dobbeltklikke på ord de lægger særligt mærke til i en tekst, eller ord der særligt knytter sig til titlen eller navneordene i teksten eller nogle helt andre ord. Når ordet er markeret, kan det uden videre kopieres over på notesblokken ved et flyt med fingeren. Her er de særligt udvalgte ord nu fremhævede, og I kan flytte rundt på dem som I vil for at illustrere de sammenhænge, der skal fremhæves. Øvelsen skærper blikket for nøgleord, men er også et rigtig godt udgangspunkt for diskussioner. Det er jo ikke altid alle er enige om valg af ord.
I en gennemgang af digtet ’Verbena’ af Sophus Claussen beder jeg allerførst eleverne associere til titlen ’Verbena’. ’Kvindelighed’ og ’udsagnord’ plejer at være blandt associationerne, og jeg skriver elevernes udsagn ud for titlen. Herefter beder jeg dem vælge de ord ud, de særligt lægger mærke til i digtet, og så deler eleverne ordene ind i semantiske felter. Og så viser der sig hurtigt et mønster i samspillet mellem noget musisk skabende, den erotiske kvinde og naturen (verbena er også en plante), og alle disse betragtninger samles i en fortolkning.
Forbered en række billeder eller centrale citater som repræsenterer teksten (en tekst eleverne endnu ikke kender). Bed eleverne skrive en tekst, hvor billederne eller citaterne er repræsenteret i den rækkefølge de blev præsenteret. Lyt til resultaterne og skriv de centrale temaer, handlingselementer eller andet klassen hører, og du kan bruge som udgangspunkt for den kommende tekstgennemgang, op på tavlen.
Dette indlæg er redigeret, fordi det oprindelige tekstsammenligningsværktøj, som omlægget omhandlede, nu er taget ned.
Men tekstsammenligningsprogrammer kan du rette dine elevers oversættelser – eller få dem selv til at rette dem, hurtigere end hest kan rende. Oversæt selv teksten, som du mener ville være bedst. Når eleverne har afleveret deres oversættelse kan du (eller eleverne selv) indsætte deres version i venstre spalte. Indsæt så din ’rette-oversættelse’ i højre spalte, klik på ’compare’ og straks dukker alle forskelle mellem de to oversættelser nu op. Bed herefter eleverne give grammatiske forklaringer på de forskelle/fejl der måtte optræde. Hvorfor er din løsning den rigtige (eller er din løsning den rigtige?), og hvori består fejlen.
En variation er at bede eleverne to og to indsætte deres oversættelser og sammenligne med hinanden, diskutere forskellene og sammen lave en idealoversættelse som så igen kan sammenlignes med et andet pars oversættelse. Vær her opmærksom på at overstregningerne der sker i sammenligningen, IKKE er ensbetydning med at det forkerte er overstreget. Det markerer bare forskellene.
Linket her viser vej til mange forskellige tekstsammenligningsværktøjer.
Man kan selvfølgelig bruge skriveøvelser til tusind ting i tekstlæsning, bl.a. hurtigskrivninger over umiddelbare reaktioner på en tekst, tekstens tematik, tekstens udtryk og så videre. Men man kan også bruge skriftligheden til at besvare arbejdsspørgsmål. Stik hver elev et stykke papir, eller sæt dem foran en computer, giv dem et arbejdsspørgsmål til teksten (her er det vigtigt at de enkelte spørgsmål ikke er afhængige af et andet spørgsmål –altså at de kan besvares individuelt), og bed eleverne skrive et svar på deres spørgsmål i ca. 3-5 minutter. Når alle har skrevet, rejser de sig fra deres plads, men efterlader deres skriftlige produkt. De rykker nu hen til pladsen ved siden af, læser spørgsmålet som hører til pladsen der, læser det foregående svar og føjer til og kommenterer det svar. Bliv ved til alle elever har besvaret alle spørgsmål. Tilbage ved udgangspladsen læser den oprindelige elev nu de samlede svar igennem og forbereder at præsentere spørgsmål og svar nuanceret og sammenhængende. Du behøver ikke have et nyt spørgsmål til hver eneste elev, men del i stedet klassen ind i grupper á 6-7 elever, som rokerer imellem sig. I fremlæggelsen kan de 2-4 elever i klassen som har det samme spørgsmål, så støtte hinanden.
Øvelsen er god til at holde alle elever koncentrerede og giver alle elever et konkret ansvar i præsentationen. Derudover bliver det mindre trivielt for eleverne at høre på fremlæggelserne af spørgsmålene da de selv har været med til at producere fremlæggelserne.
