Brug opgavecentralerne

Uddel to opgaver fra forskellige steder på karakterskalaen (skrevet af virkelige elever, som du har anonymiseret), og få eleverne til at vurdere opgaven – skriftligt som om de var læreren, eller bare mundtligt i en time. Øvelsen kan bruges til at få eleverne til at reflektere over deres egen måde at skrive og formidle på, men det giver dem også en mulighed for at reflektere over de krav der stilles til deres daglige skriftlige opgaver.
Du kan jo give eleverne kravene fra bekendtgørelsen sammen med bekendtgørelsens redegørelse for karakterskalaen, så eleverne konkret kan forholde sig til disse krav i deres evalueringer.
Du kan også bruge en opgave fra en opgavecentral som skræmmeeksempel hvis nu en elev skulle finde på engang at nuppe en aflevering derfra og aflevere den som sin egen. For ofte bliver man meget overrasket over de karakterer som eleverne herinde skriver de har fået for en bestemt opgave. Så måske kan man ikke altid stole på den bedømmelse opgaveuploaderne selv siger de har fået.
studieportalen kan du gratis oprette en konto så du får adgang til de opgaver der lægges ud her. Der findes rigtig mange andre opgavecentraler, og du kan finde dem ved en google-søgning, men flere steder kræver det at du uploader opgaver for derigennem at tjene point til også at downloade.

EP

Skriv et digt over et digt

Sæt fokus på ord, deres sammenhæng, semantiske felter, konnotationer osv. ved at lade eleverne skrive digte over digte.
Riv ordene i et digt fra hinanden. Giv eleverne ordene, og bed dem lave et digt hvor de kun må bruge de tildelte ord. Hvilke tematikker springer i øjnene? Er der ord der mere naturligt passer sammen end andre? Hvorfor?
Engang fandtes der gratis IT-variationer med programmer der skar alle ordene i stykker for dig, så de var lige til at flytte rundt på. Disse gratis versioner synes at være forsvundet, men på Triptico kan du finde en betalingsversion.
Og ellers er det jo ret let at sætte ordene ind individuelt i Notebook-softwaren til SMARTBoardet, så man kan flytte rundt på dem der.
EP