af Eva Pors | maj 2, 2017 | Eksamen, Skriftlighed
Sig nærmer tiden… hvor prøven skal stå. Så jeg har givet min 3.g et skrivekompendium. Jeg printede det ud og satte det i mapper til hver eneste elev. Forrest i mappen printede jeg så deres rettede terminsprøvestile ud og satte det ind. De har fået bud på at de skal tage kompendiet med til eksamen (mine elever skal til den analoge skriftlige eksamen).
Til sidst i kompendiet er 21 (tror jeg nok) klassiske fejlsætningsfejl og grammatikken bag disse. Dette dokument har jeg taget inde fra Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser, hvor Karin Sporleder-Jepsen har været så flink at dele det.
Man kan hente kompendiet her eller finde det under materialer.
af Eva Pors | apr 4, 2017 | Evaluering, Skriftlighed
Det har lige været terminsprøvetid, og det er nu eleverne skal have den sidste afgørende feedback som de kan anvende når slaget skal stå til eksamen. Vi skal bruge nogle moduler på at arbejde med skriftlighed i klassen i min 3.g-klasse, og dette mini-forløb starter med at vi gennemgår deres terminsprøvestile.
Disse stile rettede jeg på to måder: Selve essayet skrev jeg ingen kommentarer i, men markerede hele stilen med rød, gul og grøn.
Grøn dækker over indholdsmæssigt og sprogligt gode afsnit. Grønt er godt.
Gult dækker over afsnit, som enten halter indholdsmæssigt eller ift. sproglig sammenhæng. Gule markeringer kan godt være fornuftige tanker, som bare ikke rigtig udfoldes ordentligt, eller som ikke rigtig hænger sammen med konteksten. Ligeledes kan kortere gule markeringer også demonstrere en uklar overgang/sammenhæng i teksten.
Rød dækker over en for teksten irrelevant pointe eller en pointe der er for uklart formuleret og derfor dårligt giver mening i sammenhængen. Rød kan også dækker over pointer der ikke passer ind på det tidspunkt i strukturen fx perspektiveringer midt i analyseafsnittene. Eller et analyserende sidste afsnit i stedet for en konklusion. Mindre røde ’pletter’ midt inde i andre farveområder dækker som regel over uheldigt glosevalg eller en grammatisk fejl.
Resultatet af en stil kunne se sådan her ud:
Derudover udfyldte jeg rettearket udarbejdet af fagkonsulenten, som censorerne anvender til den skriftlige eksamen. Mine kommentarer her blev skrevet helt uden hensyntagen til elevernes følelser, og nederst på arket har jeg så highlightet de passende beskrivelser fra karakterbeskrivelserne. Og givet dem en karakter.
I morgen er det tilbageleveringsdag, og eleverne har fået for som lektie at studere farverne i deres stil og overveje hvorfor bestemte afsnit er markeret som de er. Timen (på 90 minutter) bliver noget af et organisatorisk puslespil.
De elever der fuldstændig har knækket koden til at skrive et essay i engelsk, sendes ud og laver delprøve 1. Herefter skal de rette deres prøve sammen.
Andre elever er delt ind i grupper efter karakterer og ca. samme udfordringer ved stileskrivning, og grupperne skal i og for sig løse de samme opgaver, men i forskellig rækkefølge. Grupperne kommer løbende ind og taler med mig om deres terminsprøvestile, og her har jeg udvalgt nogle fokuspunkter for hver gruppe, som vi skal have diskuteret.
En gruppe har fx ikke været så heldig med indledninger og har generelt problemer med at udlægge citater.
En gruppe (som alle har skrevet om non-fiction) har meget svært ved at knække koden til denne genre.
En gruppe har underpræsteret rent sprogligt og skal have nogle fif til selv-retning.
Nogle grupper har ikke nødvendigvis samme problemer, men så diskuterer vi det.
Jeg har noteret mig hvilke afsnit der er vellykkede i de forskellige stile, og hvilke der skal arbejdes med, og disse vil jeg bede eleverne tage frem og tale ud fra i vores samtale.
Var det et stort arbejde? Egentlig ikke – i hvert fald ikke mere end et normalt stilesæt er det. Stilene blev rettet temmelig hurtigt, da jeg blot skulle farvemarkere og skrive almindelige deskriptive (og ikke fremadrettede) kommentarer (for det fremadrettede kommer i morgen). Og at finde de relevante afsnit tog heller ikke så lang tid, for det var jo farvemarkeret.
Man kan finde arbejdssedler til grupperne under materialer. Genitiv-arket der henvises til, er et udvalg af det hav af genitiv-fejl jeg fandt i deres stile. Dette ark er ikke inkluderet.
af Eva Pors | okt 24, 2016 | Forløbsplaner, Læs en tekst, Skriftlighed
Jeg fik en mail den anden dag fra Jessica Westhead, som trofaste 111-læsere måske kan huske at have hørt om før. Hendes novellesamling And Also Sharks læste jeg dele af med en klasse tilbage i 2011, og klassen skrev til hende, sendte hende videohilsner, og fik videohilsner tilbage. Det var et skønt forløb. Siden fandt en af hendes noveller vej ind i min lærebog Cross Country Canada. Nu har Jessica Westhead sendt en ny historie ud i verden: “Not Being Shy”. Det er en lidt længere tekst, som til gengæld ikke er så sprogligt svær. Jeg vil så gerne servere noget spritny og underholdende litteratur for mine elever, at jeg har skruet et lille undervisningsforløb på to moduler sammen over novellen. Fokus er ganske enkelt at træne dem i tekstanalyse og fortolkning, og i hvordan man tænker sig ind i en tekst, så man kan skrive en sammenhængende analyse og fortolkning til et engelskessay, der ligner det de skal kunne til eksamen.
Man kan hente mit forløb her eller under materialer. Som altid må man tage diverse fejl og mangler med.
Er du i øvrigt interesseret i Jessica Westheads tekster, kan jeg på det varmeste anbefale et klik ind på hendes hjemmeside hvor flere andre af hendes noveller ligger tilgængelige. Derudover er hendes Mini-zines en interessant blandingsgenre fuld af humor, og teksterne kunne være særdeles oplagte at kigge på i undervisningen (de er korte, så de kan let klares på klassen, faktisk). Og så er en kreativ opgave hvor eleverne skal lave deres egne Mini-zines inspireret af Jessica Westhead, jo helt oplagt.
af Eva Pors | sep 22, 2016 | Evaluering, Repetition, Skriftlighed
På min skole arbejdes der (også) intensivt i år med synlig læring. Jeg har tidligere skrevet lidt om dette, og selvom der stadig er områder inden for feltet som jeg er skeptisk overfor, så er jeg altid åben for undervisningstiltag der kan være med til at gøre undervisningen bedre – både med hensyn til at variere undervisningen, motivere eleverne og sikre faglig fordybelse for alle elever uanset niveau. Fem gode kolleger har indvilliget i at dele øvelser med mig som de har brugt i deres implementering af synlig læring.
- Anjas 6 skarpe: Min kollega Anja, som mange nok kender som Frau Czepluch, viste mig et ark med 6 skarpe. Her er seks spørgsmål til et emne som eleverne død og pine skal kunne svare på. I min egen tolkning af de 6 skarpe bliver man så ved og ved med at terpe disse seks spørgsmål indtil de er helt på plads hos alle. Her kræves så en vis undervisningsdifferentiering: Man kan for eksempel sætte elever der har styr på alle seks, til at undervise de elever der stadig er usikre på nogle af spørgsmålene. Eller de elever der kan svare på de seks spørgsmål, sættes i gang med at finde forslag til materialer til næste emne, mens de elever der stadig mangler svar på de seks spørgsmål, arbejder med disse en gang til.
- Mariannes Tænkeboks: Marianne har indimellem bedt hver elev udfylde en lille seddel med et tal mellem 1-5 der skal repræsentere i hvor høj grad de har opfyldt forløbets mål. Der skrives ikke navn på sedlerne, inden de puttes i en kasse. Er alle tallene i den lave ende, ved Marianne at hun skal tage fat i forløbet igen og lave nogle flere øvelser. Er tallene høje, er det fint, og der kan køres videre. Er tallene meget spredte, må der differentieres: Fx kan der laves specielle øvelser til alle der har givet sig selv 1 og 2, mens alle andre laver noget andet (se ovenfor).
- Kristines Ingen hænder oppe: Kristine har for nylig prøvet øvelsen ’Ingen hænder oppe’ af. I hele timen må ingen elever række hånden op. I stedet ligger alle elevernes navne i en hat på katederet, og læreren trækker nu et navn ud og stiller et spørgsmål (jeg har læst et sted engang at man bør sige navnet før man stiller spørgsmålet – også når man harpunerer i en almindelig time – så eleven fra start er tunet ind på spørgsmålet). Kan eleven ikke svare, har denne to livliner. Man kan vælge at spørge sidekammeraten, eller man kan spørge ud i klassen (husk, ingen hænder op, så klassen må bare råbe op i munden på hinanden). Når klassen/sidekammeraten har svaret, beder læreren den udpegede elev om at gentage svaret. Sedlen med elevens navn lægges tilbage i hatten, så alle navne er i spil hele timen. Fordelene ved øvelsen er blandt andet at eleverne tvinges til at forholde sig til om de faktisk kan stoffet, andre tvinges til at forholde sig til om de kan hjælpe, og svarene gentages. Kristine prøvede dette af i en grammatiktime. Jeg vil prøve det af i næste uge i en tekstlæsningstime, hvor eleverne arbejder med spørgsmål til en tekst i grupper, og herefter skal fremlægge i en ’Ingen hænder oppe’-sekvens.
- I disse sparetider tænker vi også meget i vidensdeling og fælles forberedelse hos os. Min kollega Charlotte har (sammen med min kollega Peter) derfor forberedt et forløb om det kommende amerikanske valg, som de præsenterer for os andre, så vi derefter er klar til at undervise i det. De har i dette forløb indtænkt synlig læring på flere måder. De har arbejdet målrettet med at opstille succeskriterier og evalueringer af disse, blandt andet gennem sandt-falsk-øvelser, gloseøvelser (til gloser som er specifikt knyttet til emnet) og refleksionsøvelser, hvor elever prøver at anvende deres viden.
- Tatjanas post-its: Min kollega Tatjana har netop skrevet speciale om synlig læring, og hun beskriver i sit speciale en øvelse med post-its hvor eleverne på en grøn post-it skriver hvad de har lært om et emne, og på en gul post-it skriver hvad de stadig er i tvivl om i emnet. På den måde laver eleverne en selvevaluering der giver læreren noget at basere en summativ og en formativ evaluering på. Elevernes gule post-its kan danne grundlag for en senere differentiering hvor eleverne kan arbejde med de områder af emnet de stadig er i tvivl om, eller de områder læreren synes er mest relevant for den enkelte elev. Tatjana har i øvrigt lige oprettet en blog, Fransktimen, hvor hun skriver undervisningsideer til franskundervisingen.
Jeg selv holder fokus på synlig læring i det skriftlige arbejde, og jeg prøver at skrive klare vurderingskriterier ind i alle opgaveformuleringerne. Som regel omkring tre. Jeg retter kun ganske lidt inde i selve teksten (sproglige ting, hovedsageligt), og så kommenterer jeg til sidst de tre vurderingskriterier med konkrete eksempler fra elevens opgave. Derudover kommenterer jeg sproget generelt, og endelig giver jeg eleven et fokuspunkt til næste stil. Dette fokus punkt kopierer eleven ind øverst i sin næste aflevering, og i mine vurderingskommentarer til den nye stil kommenterer jeg som det første elevens arbejde med fokuspunktet. Mestrer eleven det nu, eller skal det være fokus til næste stil også?
af Eva Pors | apr 5, 2016 | Glosetræning, Mundtlighed, Skriftlighed
På Daily Writing Tips findes et par lister med idiomer over bestemte ord, fx ‘roads and paths‘, ‘common shapes‘ eller ‘numbers‘. Disse kan eleverne fint bruge til at lave deres egen idiom-ordbog. Eleverne får tildelt de 30-50 idiomer og skal nu definere disse skriftligt. Herefter må de gå rundt i klassen og dele/spørge om idiomer de ikke selv kendte.
Vil man ikke bruge listerne fra DWT, kan elever også selv starte med en vild brainstorm på hvor mange idiomer de kender med et ord/udtryk, fx idiomer med dyr eller med retninger.
Eller måske kan eleverne endda prøve at opfinde nye idiomer.
af Eva Pors | feb 8, 2016 | Diskussion, Læs en tekst, Mundtlighed, Skriftlighed
I disse dage florerer denne (nogle år gamle) avisannonce på Facebook. 
Det er et sjovt stykke tekst, som nok skulle kunne vække elevernes interesse, så her kommer 10 spørgsmål, skriveøvelser og undervisningsideer teksten kan bruges til i AP eller dansk.
- Hvem er de tre karakterer, og hvad er deres indbyrdes forhold? Hvor er vi henne? Argumenter for udlægninger ud fra teksten.
- Diskuter begrebet narrativitet. På hvilke måder er der tale om en narrativ her? Hvilke elementer mangler i forhold til en mere klassisk fortælling, og hvad er effekten?
- Find eksempler på mikrofiktion (eller ’flash fiction’). Fx Hans Otto Jørgensens ”Gamle Åge” eller Hemingways ”Baby Shoes”. Hvad har de tilfælles med annoncen ”Til Aage Sand”?
- Skriv Offline-Facebookprofiler for hver af de tre karakterer.
- Skriv en dialog mellem de tre op til episoden i teksten (eller efter) på TodaysMeet. Klassen deles ind i grupper af tre, og hvert gruppemedlem påtager sig en identitet fra en af karaktererne i teksten. Hver gruppe opretter en TodaysMeet, som de skriver dialogen i.
- Diskuter sproghandlingerne i teksten. Diskuter offentligt sprog over for privat sprog og skriftsprog over for talesprog. Hvad benytter teksten sig af, og hvad er effekten?
- Omskriv teksten til andre sproghandlinger, og byt rundt på brug af offentligt og privat sprog, talesprog og skriftsprog. Hvordan ændrer det ved vores opfattelse af de involverede personer?
- Brainstorm over hvilke andre måder Marianne kunne have taget kontakt til Aage Sand på. Hvordan ville budskabet have set ud på disse kommunikationskanaler? Diskuter effekten af at Marianne har indrykket en annonce i en avis.
- Undersøg lokalbladet for personlige annoncer. Vælg en, og skriv jeres egen mikrofiktion over den. Hold en litteraturcafe hvor I læser jeres tekster højt og udstiller dem sammen med annoncen.
- Skriv en 400-ords analyse og fortolkning af ’Til Aage Sand’. Analysen skal indeholde karakteristik af personerne og deres indbyrdes forhold, sproget og kommunikationssituationen.
