af Eva Pors | maj 30, 2015 | Blandet godt, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Min mand, som arbejder på samme skole som mig, men underviser i ganske andre fag, kom hjem fra et kursus med den ide at skolen skulle investere i 3 x 4 mobile whiteboards. Disse blev ret hurtig købt ind og står nu 3 forskellige steder på skolen hvor eleverne kan bruge dem til øvelser der kræver at flere skal skrive på samme samme tid i et lidt større format end bare en computerskærm. Min kollega Sidsel (som i øvrigt lige har flyttet sin blog herhen) har blogget om hvordan disse tavler kan bruges i matematik.
Jeg har ikke selv brugt tavlerne før, men de sidste par uger har jeg prøvet dem af i forskellige sammenhænge, som jeg gerne ville dele her.
I dansk skulle eleverne arbejde med tre forskellige noveller fra tre forskellige selvvalgte værker som optakt til en skriftlig opgave. Her blev eleverne sat i grupper af ca. 5-6 elever hvor de nu skulle spore sig ind på en analyse og fortolkning af novellen. Jeg gav dem et forslag til en mindmap-struktur de kunne tale ud fra (som delvist kan ses på den tavle der er tættest på på billedet), og så diskuterede eleverne ellers stikord til de forskellige analysedele og tegnede pile der forbandt delene. Når jeg gik rundt fra gruppe til gruppe, kunne jeg lynhurtigt danne mig et overblik over deres arbejde, og eleverne havde også selv et bedre overblik over deres diskussion. Slutteligt tog de alle billeder af deres færdige tavlearbejde, så de kunne bruge dette som udgangspunkt for deres opgave.
I engelsk brugte jeg tavlerne til at træne delprøve 1 inden den skriftlige eksamen. I stedet for at alle skulle løse en opgave på papir, som jeg så gennemgik på tavlen, fik eleverne udleveret delprøven i grupper af 4-5, og her skulle de så diskutere sig frem til den perfekte besvarelse. Hele besvarelsen blev skrevet på tavlen, og da alle grupper var færdige, rullede vi tavlerne ind i lokalet, hvor vi meget hurtigt kunne gennemgå dem sammen. Der var ikke meget at rette her fordi grupperne med hinandens hjælp virkelig havde fået diskuteret sig frem til de helt perfekte svar. Selvfølgelig kan det så diskuteres om ikke nogle elever (de der læner sig tilbage) bare fik det hele serveret og ikke selv lærte noget, og måske, jo, men pointen med disse mobile tavler er netop, at eleverne hives væk fra skærme og pladser hvor de normalt kan gemme sig, og i stedet placeres foran den mobile tavle hvor der ikke er andet til at distrahere dem end de andre gruppemedlemmer – som forhåbentlig også arbejder.
af Eva Pors | maj 23, 2015 | Brobygning, Skriftlighed
Mit 1.g danskhold har stadig en enkelt aflevering tilbage. Og den vil jeg faktisk gerne bruge til at vise dem hvad de har lært det sidste års tid, og hvordan kravene fra deres folkeskoletid har ændret sig. Ideen til denne opgave er ingenlunde min egen. Jeg har fået den af min gode kollega, Anne, så hjerteligt mange tak for det!
Jeg vil bede (en af) eleverne medbringe den sidste stil de skrev i grundskolen – allerhelst deres eksamensstil hvis de har den liggende stadigvæk. Den skal de nu læse igennem, og så ser vi på de krav der blev stillet til opgaverne i folkeskolen. Hvad havde eleverne lært her? Hvad var de i stand til? Og så sammenligner vi med de krav der stilles til deres skriftlige opgaver i dansk i gymnasiet. Nu skal eleverne så skrive stilen om, så den passer ind i kravene til gymnasiet, og denne stil skal så afleveres til mig.
Jeg forestiller mig at eleverne på denne måde reflekterer over hvad de har lært i deres folkeskoletid, og hvordan de netop har bygget videre på dette i deres første år af gymnasiet.
Annes oprindelige ide er egentlig at gøre dette til den første stil i elevernes gymnasieforløb hvor den afsluttende folkeskolestil stadig er præsent hos de fleste af dem. På den måde kan man allerede her vise eleverne forskellen mellem kravene i folkeskolen og gymnasiet, men i denne version har eleverne altså mulighed for at se deres egen udvikling det seneste år.
af Eva Pors | mar 29, 2015 | Evaluering, Hitliste, Skriftlighed
Rigtig mange skoler arbejder for tiden med omlagt skriftlighed hvor læreren i højere grad er en del af processen og altså fordeler sine kræfter mere jævnt mellem fokus på selve skrivefasen og fokus på slutproduktet. Det kræver at læreren finder en god balance mellem sin tilstedeværelse med eleverne og tiden investeret i at give feedback til den enkelte elevs opgave efterfølgende. Inspireret af Hanne Leth Andersens teorier om feedback og rettestrategier kommer her 13 forslag til rettestrategier:
- Til oversættelse: Lav en model solution og gennemgå den samlet på klassen. Eleverne retter selv med imens.
- Til grammatikopgaver: Indspil en model solution som Screencast, adressér problemfelterne, og lad eleverne rette selv.
- Lad eleverne rette hinandens oversættelser eller grammatikopgaver ud fra skarpe kriterier. Lad eleverne omskrive deres produkter på baggrund af rettelser. Ret enten samlet ud fra en model solution, eller ret hver enkelt.
- Pluk gode eksempler på fx indledninger, analysedele og konklusioner ud fra elevernes stile. Giv disse til eleverne, og bed dem i grupper vælge den bedste indledning, den bedste analysedel og den bedste konklusion. Lad eleverne præsentere på klassen hvilke de valgte, og hvorfor. Diskuter herudfra hvad de gode eksempler indeholder. Se mere her.
- Ved oversættelser eller grammatikopgaver: Lad eleverne i grupper af 3-4, ud fra deres egne besvarelser, diskutere og udforme den perfekte besvarelse. Eleverne afleverer deres perfekte besvarelse som gruppeprodukt.
- Ret fokuseret: Indledningen, konklusionen, sproget, brug af citater, struktur og sammenhæng…..
- Eleverne vælger selv et rettefokus: Hvad ønsker de at læreren skal se efter hos dem? Dette kan fx gøres ved at eleven peger på det aspekt ved stilen som han/hun havde sværest ved. Eller eleven ser de seneste 3-5 kommentarer fra afleveringer igennem og fastslår på baggrund af disse hvilket fokus der skal rettes efter.
- Eleverne udfylder en selvevaluering sammen med stilen: Denne selvevaluering indeholder måske 7 punkter som fx “min indledning præsenterer tekst og forfatter og slår det centrale tema an”. Eleven skal give sig selv en karakter for hvert af punkterne, og kun hvis læreren er uenig i denne evaluering kommenteres der.
- Til sproglige rettelser laves udelukkende tomme kommentarfelter, således at eleven selv udfylder disse efterfølgende med rettelserne til og forklaringen på fejlen.
- Til indholdsmæssige rettelser markeres udelukkende et godt afsnit, som kommenteres, og et afsnit ’til forbedring’ som ligeledes kommenteres. Eleven skriver afsnittet til forbedring om på baggrund af kommentarerne og genafleverer.
- Eleverne giver hinanden feedback i form af anerkendende samtaler. På baggrund af samtalen omskrives opgaven.
- Ret/kommenter ikke noget i elevens brødtekst, men skriv udelukkende en kommentar til eleven til sidst. Lad nu eleven selv finde begrundelser for pointerne i kommentaren i selve afleveringen.
- Giv eleven en karakter – og ikke andet. Bed eleven (ud fra klare vurderingskriterier) begrunde karakteren.
af Eva Pors | feb 25, 2015 | Evaluering, Mundtlighed, Skriftlighed
Den anerkendende samtale har jeg stiftet bekendtskab med i to forskellige sammenhænge inden for de sidste par uger: Den første sammenhæng var inden for kollegial supervision – et projekt på min skole som jeg deltager i. Her er den anerkendende samtale den metode der danner grundlag for de samtaler vi fører med vores kolleger efter en observeret time. Den anden sammenhæng var på et kursus om processer og redskaber til innovation hvor den anerkendende samtale dukkede op i flere forskellige sammenhænge. Blandt andet hørte vi hvordan eleverne gennem denne samtaleform lærer at reflektere over egne ideer, fx i forbindelse med arbejdet med større skriftlige opgaver eller innovative løsningsforslag til en AT-opgave.
Men jeg fik en anden ide til brugen af den anerkendende samtale. Måske er dette en velegnet måde at give peer feedback i forbindelse med stileskrivning? Selvfølgelig skal eleverne først trænes i spørgeteknikken, men det, tror jeg nu, kan være ret hurtigt gjort. Herefter kunne man dele eleverne ind i grupper af tre hvor de på skift skal være fokusperson (som fortæller om sin stil), supervisor (der stiller uddybende og åbne spørgsmål der får fokuspersonen til at reflektere over sit produkt), og iagttager (der lytter aktivt, tager noter og samler op på hovedpointerne i samtalens forløb efterfølgende). Du kan læse mere om Cafe-modellen, som Lene Tortzen Bager kalder den, og hvordan den anvendes, her.
Grunden til at jeg tror det kunne være relevant at bruge denne model som peer feedback, er at det er min erfaring at eleverne kan have svært ved at give hinanden faglig feedback når det handler om at rette og kommentere det faglige indhold hos hinanden. Her er de noget berøringsangste, og hvis ikke de selv har det faglige overblik, gør det ikke en sådan faglig feedback nemmere. Måske en sådan anerkendende cafe-samtale i virkeligheden kan være mere effektiv i forhold til at gøre eleverne mere reflekterede over deres egne produkter – og deres styrker og svagheder i det skriftlige arbejde. Og så tvinges de samtidig til at lytte til andre elevers refleksioner i forbindelse med stileskrivning.
Når eleverne har givet hinanden feedback, kan du bede eleverne lave en omskrivning/genaflevering der tager udgangspunkt i deres refleksioner fra samtalen.
Jeg glæder mig til at prøve denne metode af med den næste eksamenslignende opgave som mine elever skal aflevere i starten af marts. Jeg vender tilbage.
af Eva Pors | feb 18, 2015 | Skriftlighed
Den lille skriftlighed, som jeg her kalder den, er det skriftlige arbejde der produceres i en kort sekvens på klassen. Her handler det ikke om at give eleverne feedback på sprog eller indhold, men om at få eleverne til at bruge sproget skriftligt regelmæssigt (mere regelmæssigt end deres stile tillader), og det handler om at få eleverne til at reflektere over det andet arbejde vi laver på klassen. At få tingene ned på skrift kræver en refleksion som, er jeg sikker på, afføder væsentlig læring.
Jeg har flere gange fortalt om de Facebookgrupper jeg har med mine klasser, og i disse grupper lader jeg eleverne poste deres små tekster. Her kan jeg nemlig danne mig et hurtigt overblik over hvem der måtte mangle at få skrevet noget, og hvem der har større eller mindre problemer med det skriftlige end deres stile fortæller.
Generelt prøver jeg altid at få en skriftlig dimension med i mine timer, så her kommer 10 + 30 forslag til hvordan du kan få den lille skriftlighed ind i timerne.
- Brug Journal Jar, og giv eleverne to emner at vælge imellem. Giv desuden eleverne det benspænd at deres tekst skal benytte sig af nogle bestemte gloser I arbejder med, eller indeholde eksempler på nogle bestemte grammatiske regler (fx at teksten skal indeholde et adjektiv der også bruges adverbielt, eller at teksten skal indeholde en sætning med præposition efterfulgt af en gerundium/en omskrivning med the fact, eller at teksten skal indeholde 3 utællelige substantiver osv.)
- Lad eleverne skrive et resume af timen, temaet eller forløbet på præcis 200 ord.
- Lad eleverne skrive deres umiddelbare fortolkninger af tekst I har læst, men endnu ikke talt om (dette gør jeg især med digte vi læser på klassen).
- Lad eleverne skrive en opsamlende fortolkning på 200-300 ord af en tekst efter klassediskussionen (også en rigtig god måde at tvinge dem til at få nogle noter til teksten på).
- Og lidt i samme dur: Lad eleverne forestille sig at de skal skrive indledningen til en stil der behandler den tekst I netop har arbejdet med. Og lad dem så skrive indledningen. (Du kan selvfølgelig gøre det samme med konklusionen).
- Lad eleverne definere nye begreber eller gloser I arbejder med, på skrift.
- Lad eleverne skrive tekster med dagens ord eller ordsprog. På engelsk kan du finde dagens ord på The Daily Buzz Word, og på dansk kan du finde ordsprog her. Du kan lade eleverne bruge Fyldepennen eller Writer’s Digest eller CanTeach eller The Story Starter til inspiration.
- Få eleverne til at skrive et digt som alternativ opsamlingsøvelse. Se denne øvelse beskrevet her.
- Få eleverne til at skrive sig ind i teksten før de overhovedet møder den, som beskrevet her.
- Giv eleverne et aktuelt debatemne, og bed dem formulere deres holdning til dette emne på skrift. De kan eventuelt få en avisoverskrift at arbejde ud fra.
Og få 30 andre ideer til at inspirere elevers skrivning fra The National Writing Project.
af Eva Pors | jan 14, 2015 | Om denne blog, Skriftlighed, Tværfaglighed
www.skole.ekstrabladet.dk
Vidste du at man på www.skole.ekstrabladet.dk kan lade eleverne lave deres egen avis? Og få den trykt i 250 eksemplarer hvis der er rimelig kvalitet i det? Når jeg i foråret med min 1.g dansk-klasse skal arbejde med avisens genrer, skal det kombineres med artikelskrivning her. Og – ligesom jeg gjorde med engelsk sidste år – kunne jeg meget vel finde på at alliere mig med fysiklæreren og lave en fysikavis.
Og hvis ikke han vil være med, skriver vi bare om andre relevante emner.
Tak til Tina Bové Risgaard for at gøre mig opmærksom på www.skole.ekstrabladet.dk
Og det var det første indlæg på det nye www.111variation.dk, som nu ejer sit helt eget domæne. Der bygges stadig lidt om, så undskyld rodet, og de næste par måneder vil gå med at blive fortrolig med WordPress. Jeg håber selvfølgelig at gamle læsere vil følge med over på det nye websted, selvomjeg overhovedet ikke kan få email-subscription til at virke.
Min mand, som arbejder på samme skole som mig, men underviser i ganske andre fag, kom hjem fra et kursus med den ide at skolen skulle investere i 3 x 4 mobile whiteboards. Disse blev ret hurtig købt ind og står nu 3 forskellige steder på skolen hvor eleverne kan bruge dem til øvelser der kræver at flere skal skrive på samme samme tid i et lidt større format end bare en computerskærm. Min kollega Sidsel (som i øvrigt lige har flyttet sin blog herhen) har blogget om hvordan disse tavler kan bruges i matematik.
