Øvelsen her (til SMARTBoard) kan være noget omstændelig at producere, men når først det er gjort, har du den jo for altid. Og så har jeg måske et lille tip til hvordan det alligevel kan gøres hurtigere… Få tekst og grammatik til at smelte sammen ved at lægge teksten ind i Smartboard, men brug energi på at få f.eks. alle finitte verber til at stå i deres egne tekstbokse. Rundt omkring teksten kan du lave forskellige kasser som repræsentanter for hver deres tid. Få nu eleverne til at identificere de finitte verber og flytte dem hen i de tilhørende kasser. Du laver øvelsen ved at slette de finitte verber fra det samlede tekstfelt og erstatte tekstfeltet med mellemrum. Herefter skriver du verbet i sit eget tekstfelt, så du nu faktisk kan slæbe det hen på mellemrumspladsen. Det kan være møjsommelig, men arbejd på at man faktisk ikke kan se at det er en separat tekstboks.
Brug samme princip til at splitte hele teksten op i enkelte ord (f.eks. et digt), så eleverne frit kan flytte rundt på ordene og evt. danne semantiske skemaer. Eller hav alle ordene i et digt stående hulter til bulter og bed eleverne danne et digt ud af ordene. Som sagt, ja, det er lidt omstændeligt, men du kan – hvis du ikke har æ,ø eller å i teksten – bruge textsplitter, som du finder i Lesson activity toolkit under Interaktive og multimedia. Her kan du kopiere din samlede tekst ind og få ordene spyttet ud adskilt.
Du kan her se en instruktionsvideo til at benytte disse redskaber:
Samme princip som sorteringsøvelsen gør sig gældende i en personkarakteristik jeg bruger på Smartboardet. I arbejdet med Hamlet sætter jeg Hamlet op over for de andre centrale mandlige karakterer i stykket. Jeg har skrevet en del udsagn eller adjektiver til personerne, og elevernes opgave er nu at flytte udsagnene til de karakterer de mener udsagnene beskriver. Eleverne skal naturligvis hele tiden argumentere, men på baggrund af denne flytten rundt får vi en diskussion om personkarakteristikkerne og personerne i forhold til hinanden.
Smartboardet bliver ind imellem kritiseret for at egne sig bedst til curriculum-undervisningen, og selvom det altså bestemt også kan bruges til kompetence-træning (f.eks. fremlæggelser, at bevise i en tekst, at organisere ideer og skabe sammenhænge mellem disse), så er det et rigtig godt middel til at slå begreber fast med. Mine elever har for nylig arbejdet med troper og figurer. I Random text tool, som man finder under under Lesson activity toolkit – Interaktive og multimedia, skrev jeg et antal forskellige sætninger hvor hver sætning indeholdt en af de troper eller figurer vi havde talt om. Ved at trykke på den store gule pil på Random text tool kommer sætningen ud på tavlen, og så er den lige til at flytte hen i en tilhørende tabel med navnene på troperne/figurerne. Ved at klikke på selve den blå kasse kommer den næste sætning frem. Skal du øve gloser, kan du jo skrive antonymerne i kassen, trykke dem ud af kassen og sætte dem sammen med den tilhørende glose. I kan lave en vandrehistorie hvor hver elev får et ord fra kassen, der skal indgå i hans eller hendes sætning. Et lignende værktøj – Random image tool – viser billeder i en tilfældig rækkefølge. Brug det i tekstlæsningen til at metaforisere en karakter. Når et billede bliver vist, skal eleverne diskutere hvilken karakter billedet i størst grad knytter sig til, og hvorfor. Sørg for ikke at vælge illustrationer fra teksten, men netop billeder der forholder sig metaforisk til teksten.
Selvom du bruger en interaktiv tavle, behøver du jo ikke vælge de ord ud for eleverne som du mener der skal lægges særlig vægt på i en digtlæsning (som tilfældet er i mit forslag til digtlæsning). Brug en Keyword pad-side fra Notebookfiler og -sider fra Lesson Acitivity Toolkit til at sætte fokus på helt centrale ord i en tekst. Teksten må dog helst ikke være for lang, da det hurtigt bliver besværligt at flytte ordene hvis man skal scrolle på siden. Få eleverne til at komme op til tavlen og dobbeltklikke på ord de lægger særligt mærke til i en tekst, eller ord der særligt knytter sig til titlen eller navneordene i teksten eller nogle helt andre ord. Når ordet er markeret, kan det uden videre kopieres over på notesblokken ved et flyt med fingeren. Her er de særligt udvalgte ord nu fremhævede, og I kan flytte rundt på dem som I vil for at illustrere de sammenhænge, der skal fremhæves. Øvelsen skærper blikket for nøgleord, men er også et rigtig godt udgangspunkt for diskussioner. Det er jo ikke altid alle er enige om valg af ord.
I en gennemgang af digtet ’Verbena’ af Sophus Claussen beder jeg allerførst eleverne associere til titlen ’Verbena’. ’Kvindelighed’ og ’udsagnord’ plejer at være blandt associationerne, og jeg skriver elevernes udsagn ud for titlen. Herefter beder jeg dem vælge de ord ud, de særligt lægger mærke til i digtet, og så deler eleverne ordene ind i semantiske felter. Og så viser der sig hurtigt et mønster i samspillet mellem noget musisk skabende, den erotiske kvinde og naturen (verbena er også en plante), og alle disse betragtninger samles i en fortolkning.
Mindre, kompakte tekster egner sig særligt til Smartboardet og andre interaktive tavler (selvom længere tekster altså også sagtens kan bearbejdes i Boardet). Boardet åbner for en rigtig god måde at arbejde med semantiske skemaer på, som kan give eleverne en klar fornemmelse af hvilke tematikker der er på spil. Efter at have læst og hørt digtet ’The Moment’ af Margaret Atwood beder jeg eleverne finde henholdsvis substantiver og verber i teksten.
Når de har understreget de to ordklasser i digtet i hver deres farve, skal eleverne prøve at dele de to ordklasser ind i semantiske skemaer. Er der nogle ord der passer bedre sammen end andre? De næste to sider i SMARTBoardet indeholder kun ordene fra de to ordklasser, og eleverne får nu lov til at vise deres grupperinger og forklare hvorfor de har inddelt som de har – og hvilken læsning af digtet denne inddeling peger imod.
I Margaret Atwoods digt vil det stå tydeligt frem at naturen står over for civilizationen i substantiverne og at påråbe sig ejerskab står over for sammenbruddet i verberne.
Et SMARTBoard er et fantastisk sorteringsredskab. Brug det til at illustrere og diskutere forskellene mellem to elementer. I novellen Sofus er læge og mor er syg af Jens Blendstrup (2002) er der mindst tre virkeligheder på spil – Sofus’, mors og en fælles. Du kan som lærer skrive en masse eksempler fra teksten op i bokse, dele boardet ind i to kolonner (mors virkelighed og Sofus’ virkelighed) og få eleverne til at sortere eksemplerne helt fysisk på tavlen. Delte virkeligheder må stå i midten. Dine eksempler (og med et udgangspunkt i Blendstrups novelle kommer det helt af sig selv) skal selvfølgelig ikke kun være sort-hvide, men gerne lægge op til at her er noget der kan diskuteres. Eleverne må flytte rundt på eksemplerne ligeså tosset de vil, så længe de kan argumentere. (Ideen til arbejdet med lige præcis denne novelle er taget fra Rasmus Grøn og Stine Johansen: Nye øjne at se med: Virkelighedstemaet i ny dansk litteratur. Dansklærerforeningens Forlag, 2007)
Du kan også få eleverne til at lave denne type sorteringsøvelser til hinanden i tekstlæsningen: Få f.eks. en gruppe elever til at knytte adjektiver til hhv. Lassefar og Pelle i en gennemgang af Pelle Erobreren (uddrag fra Barndom), og få derefter gruppe to til at sortere adjektiverne, evt. med gruppe 1 som ’dommere’ (se også opgaver til hinanden).
Du kan også bruge sorteringsøvelser til grammatikøvelse, hvor du beder elever sortere ordklasser, gradbøjninger, tider, tællelige fra utællelige sustantiver osv osv osv.
