Word Juggle

www.wordjuggle.com

www.wordjuggle.com

Har du hørt om Word Juggle? Det er et nyt site, udviklet af gymnasielærere på Fredericia Gymnasium, hvor du kan lave flashcards til undervisningen. Men i modsætning til andre flashcard-sites er Word Juggle bygget op omkring muligheden for at lave en bredere vifte af øvelser med disse flashcards, herunder mundtlighedsøvelser og skriftlighedsøvelser, som giver eleverne mulighed for at anvende gloserne i kontekst – noget jeg ikke rigtig synes et site som Quizlet lægger op til.

Sitet er let at anvende: Fem klik, og du har færdige øvelser som andre har lavet. Men som det oftest er med gloseøvelser, giver det mest mening at lave sine egne, så gloserne er målrettet ens egne elever.

Ideen er at man konstruerer sine øvelser for derefter at printe kortene, så eleverne samarbejder med et fysisk sæt af gloser frem for at de arbejder individuelt ved deres computere.

Word Juggle er ganske gratis, men for at kunne etablere ressourcer til at udvikle sitet yderligere, har producenterne også lavet en donationsknap hvor alle donationer er mere end velkomne. For et beskedent beløb (på 20 dollars) kan man købe et livslangt medlemskab, og det har jeg lige gjort, for jeg ville gerne have de ekstra features: At kunne slette Word Juggle-logoet fra mine kort, at kunne få direkte links til mine elevers kategorier og redigere i kategorier.

Jeg har netop produceret to sæt kort til en engelsktime hvor vi skal læse Blake’s “London”. Her skal eleverne allerførst repetere nogle gloser der har med lyrikanalyse at gøre, og disse gloser har jeg så skrevet i Word Juggle. Der er gloser inden for rytme, billedsprog og stilfigurer.

Mit første sæt kort er ’match the word and definition’. Min plan er at give eleverne hver deres kort (nogle har en glose, nogle en definition), og så skal de ellers op og stå og finde deres makker ved netop at diskutere betydningen af deres kort.

Herefter får eleverne i grupper et nyt sæt kort, men her er det bare gloserne uden forklaringer. Ved netop at diskutere glosernes betydning igen (og altså repetere disse), skal de nu sortere ordene ind i de tre kategorier: rytme, troper og figurer.

Vi skal nu arbejde med nærlæsning hvor eleverne skal identificere forskellige ‘poetic devices’ i teksten, og vi diskuterer disse i forhold til tolkningen af digtet (hvordan er disse troper og figurer med til at understøtte stemningen i digtet, og hvilket billede er metaforbrugen med til skabe af London?)

Når vi har analyseret og fortolket digtet, slutter vi timen af med igen at se på alle gloserne, og eleverne skal nu i grupper lægge Word Juggle-kortene i rækkefølge ud fra hvilke gloser var mest relevante for timen i dag. Dette samler vi så endeligt op på.

Jeg glæder mig til at prøve Word Juggle-kortene af om halvanden uge.

15 ideer til at aktivere hurtige elever

På Facebook-gruppen for engelskundervisere så jeg et spørgsmål der drejede sig om hvordan man aktiverer de elever som bliver hurtigere færdige end andre elever. Altså, hvilke små (kontekstrelevante?) øvelser kan man sætte disse elever til at lave mens de andre elever bliver færdige. Nu var det i engelskgruppen jeg så spørgsmålet, så engelsk er mit udgangspunkt, men nogle af øvelserne må kunne være relevante for andre (sprog)fag også. Og jeg har prøvet at dele forslagene ind i to kategorier: Som pause fra grammatikøvelser, og som pause fra tekstlæsning (fx arbejdsspørgsmål). Det giver ikke helt mening kun at skelne sådan, men det hjalp mig med det kontekstrelevante selvom nogle af ideerne selvfølgelig kan bruges i begge tilfælde hvis ikke øvelsen behøver at ligge direkte i forlængelse af den opgave eleven er blevet færdig med.
Her kommer mine 15 forslag.

Det er grammatikøvelser, eleven er hurtigt færdig med

1) Luk computer/grammatikbog/læg ark væk/vend dig væk tavlen, og skriv reglen for det grammatiske fænomen I lige har arbejdet med, ned på et stykke papir. Hæng det på opslagstavlen.

2) Rejs dig op og stil dig til rådighed for klassekammerater, der måtte have brug for hjælp med øvelsen.

3) Lav en lille quiz over det grammatiske fænomen I har arbejdet med, til dine kammerater på www.testmoz.com.

4) Skriv fejlsætninger til dine klassekammerater. Du skal selv kunne komme med den perfekte grammatiske forklaring af fejlene.5) Hvad er det næste grammatiske emne du gerne vil arbejde med? Skriv en seddel med dette til din lærer. Prøv også at skrive hvad du ved om emnet – og hvad du synes du mangler at vide.

6) Vent på at en kammerat også bliver færdig. Spil så et slag ’quick, say the opposite’ hvor din lærer har klippet en lang række gloser ud, og du og din partner nu skiftes til at læse en glose op for hinanden og sige det modsatte. Gloser til øvelsen kan fx findes her

7) Test og træn dit ordforråd her, her, her, her, her, her, her eller her.

8) Spil et hurtigt spil Whizz Words.

9) Lyt til en interessant TED-talk , fx er TED-ed videoerne af passende længde og meget fyndigt formuleret.

10) Lav en fyldeøvelse på Lyrics Training.

Det er arbejdsspørgsmål til en tekst, eleven er hurtigt færdig med

11) Skriv dine svar sammen i et resume på præcist 150 ord.

12) Omformuler tekstens tema til et dilemma a la Mads og Monopolet . Forbered dig på at være Mads i en diskussion af dette dilemma.

13) Skriv en indledning til en stil der skulle handle om denne tekst.

14) Kig på arbejdsspørgsmålene én gang til. Kig rundt på dine klassekammerater. Hvad tror du de har svaret? Skriv evt. hvad du mener de har svaret.

15) Research på teksten/forfatteren. Hvad kan du finde?

Og så har jeg skrevet om pausespil til både engelsk og dansk her.

Nåja, og efter at have brugt ca. halvanden time på dette blogindlæg opdagede at jeg har blogget om præcis det samme for 2,5 år siden her.

EP

Children’s University

The Children’s University of Manchester er et ret interessant site for engelsklærere. Sitet er skabt af professor i Lingvistik på University of Machester, Kersti Börjars, og siden har til formål at formidle visse aspekter af lingvistikken for børn. Selvom selve layoutet røber at målgruppen ikke helt er vores gymnasieelever, så er der alligevel flere øvelser her der udmærket passer til niveauet i en 1.g når de skal introduceres til faget. Her er fx både idiom-øvelser, et ’adjective detective game’, og der er faktisk også en tidslinje over det engelske sprogs udvikling som ville kunne bruges i et forløb om sproghistorie. Så gå endelig på opdagelse på siden.
Og nu vi er ved universiteter der laver grammatikspil til gymnasieelever, så glem endelig ikke VISL fra Syddansk Universitet.

EP

Verbaltennis

Jeg er i gang med at repetere verbalsystemet med mine 2.g-elever i engelsk – og det er der godt brug for. Jeg har vist dem pædagogiske skemaer med verbets former og verbets tider, og så lavede vi en klassisk ’find alle verberne i teksten’-øvelse hvorefter eleverne skulle plotte disse ind i et verbalskema. Jeg brugte uddrag fra den tekst som de havde læst på hjemmefra, og som de skal arbejde videre de næste par gange. Vi nåede desværre ikke meget mere end at eleverne lige gik i gang med at gå på verbaljagt i teksten. Dette fortsætter vi så med næste gang inden vi tjekker resultatet sammen på tavlen, og så skal der spilles verbaltennis:
Eleverne finder en modstander hver. De får et stykke papir til deling, og når jeg viser et verbum/verballed af dem vi lige har arbejdet med, skal eleverne nu på skift bøje det i andre former og tider – både aktiv og passiv. Eleverne skal ligeledes ud fra hver bøjning (de bestemmer selv hvad verbet skal bøjes i) skrive hvilken tid/form/diatese verbet er sat i. Dette betyder altså at en elev bøjer verbet, skriver tid/form/diatese ud for, og at modstanderen nu returnerer ved at bøje i en ny tid/form/diatese. Den elev der først må give fortabt eller bøjer forkert taber et point (som kan blive til et parti hvis man er stærk i tennistællerregler – og ellers kan du få dem repeteret i videoen her. Det er vel nærmest en lytte-og-forståelsesøvelse i sig selv).
EP

Facebook-opdateringer til at lære de nye elever at kende

Så starter de nye elever. De kommer vrimlende ind ad døren på mandag, og det er altid rart at have en øvelse klar som både du og eleverne kan lære hinanden at kende med.

De fleste af vores nye elever har jo nok en aktiv Facebook-profil, og eleverne kan så – både på dansk eller på fremmedsprog – udvælge 10 statusopdateringer fra hele deres Facebook-tidslinje, som de så skal forbinde og sammenskrive til en lille fortælling om sig selv. De kan selvfølgelig også udvælge 10 statusopdateringer, give dem til en ny klassekammerat de ikke kender på forhånd, og så digte en lille historie om den person hvis statusopdateringer de har fået. Har en eller flere elever ikke en Facebook-profil, kan disse opdigte ti statusopdateringer fra deres liv, som de så skriver ud fra.

Teksterne kan enten postes på en online væg, eller de kan læses op for hele klassen. Og vil man gerne bruge dem som et springbræt til mere fagligt indhold, kunne det være oplagt at tale om sætningskonstruktioner (hvad er en helsætning? Hvad er en ledsætning? Hvordan skaber man variation i en tekst? Hvordan skal statusopdateringer omskrives for at indgå i en præsentationstekst, som er en anden genre?). For en Facebookopdatering er ofte en meget fragmenteret sætningsdel, og det kan altså netop være en god anledning til at sætte fokus på hvordan den type tekst som eleverne kommer til at skrive i deres gymnasietid (og i rigtig mange andre sammenhænge her i livet), skal indeholde helsætninger.

EP