Lexicon

Copyright: Richard Ingram

Min kære mor er tidligere lærer, og selvom hun efterhånden for mange år siden har lagt lærergerningen bag sig, ender hun alligevel ved engang imellem med at købe ’educational games’ som hun tænker kan stimulere børnebørnene. Hun har sidst købt Lexicon, som jeg straks har fundet og taget med hjem til min materialesamling, så mine engelskelever kan få lov at spille spillet i skoleårets sidste engelsktime . Spillet består af 52 spillekort:

A=4; B=1; C=1; D=1; E=4; F=1; G=1; H=3; I=4; J=1; K=1; L=3; M=1; N=1; O=3; P=1; Q=1; R=3; S=3; T=3; U=3; V=1; W=3; X=1; Y=1; Z=1; joker=1

Desuden har hvert bogstav en værdi:

A, E, I= 10 point

B, F, X, Z = 2 point

C, H, K,L, M, N, O, P, R, S, T, U, W = 8 point

D, J, V = 6 point

G, Q, Y = 4 point

Joker= 15 point

Der er flere forskellige variationer af spillet og flere forskellige regelsæt. Her kommer to.

1) Spil lexicon lidt a la scrabble. Hver spiller får 10 kort, og første spiller lægger nu et ord på mindst to men ikke mere end 4 bogstaver. Runden er slut, når en spiller har lagt alle sine kort, og de resterende spillere tæller nu deres point på hånden sammen. Når en spiller når 100 point, er spillet slut, og vinderen er den med færrest point.

2) Denne version handler om at danne ord i en tabel. Tegn en tabel med fem gange 5 felter. Bland kortene og vend et kort ad gangen. Når et kort er vendt, placerer deltagerne dette bogstav der hvor de ønsker i deres tabel. Når alle har placeret bogstavet vendes det næste kort. Fortsæt til 25 kort/bogstaver er vendt. Ideen er selvfølgelig at deltagerne skal forsøge at danne så mange ord som muligt (læses fra venstre til højre, enten lodret eller vandret). Bogstaverne skal placeres med det samme de vendes og man må selvfølgelig ikke flytte rundt på bogstaberne undervejs. Ord på 5 bogstaver giver 10 point, 4 bogstaver giver 7 point, 3 bogstaver giver 3 point og 2 bogstaver giver 1 point. Jokeren kan tælle som hvilket som helst bogstav den enkelte spiller ønsker.

Regler for orddannelser er selvfølgelig de samme som ved Scrabble. God fornøjelse.

EP

The Great Language Game

En ide til et fyldeøvelse til et AP-forløb kunne måske være dette spil, som trods sit navn er ret lille og simpelt. The Great Language Game går i al sin enkelhed ud på at eleverne skal høre nogle uddrag fra samtaler, og at eleverne så skal gætte hvilket sprog taleren taler (der gives et par valgmuligheder). Denne øvelse kan fint bruges i forbindelse med undervisning om sprogstammer og sprogfamilier, og eleverne kan efter deres gæt forklare hvorfor de gættede som de gjorde. Hvilke lyde kunne de genkende, som de forbandt med sproget? Det er også ret sjovt for læreren at prøve at gætte med.

EP

Spil som fyldeøvelser

Lige hjemvendt fra særdeles inspirerende kursus i New York City med Engelsklærerforeningen – og måske stadig lidt jetlagged – har jeg, i stedet for at finde på noget nyt, samlet en liste over små digitale spil og fyldeøvelser til engelskundervisningen.  Ideelle at bruge til at differentiere når en elev er hurtigt færdig med en opgave, eller når eleverne lige skal have et fem-minutters afbræk. Der er masser af små spil a la disse derude, og du må ENDELIG gerne hjælpe mig med at udvide den ved at sende mig en besked eller skrive en kommentar her på bloggen. Så føjer jeg din henvisning til listen.

Whack Attack: her skal eleverne vælge rigtige gloser og udtryk ved at fange den karakter der repræsenterer denne glose/dette udtryk.

Audio Puzzler: en diktatøvelse hvor eleverne skriver de tekststumper der afspilles.

Spelling Bee: diktatspil hvor elevernes stavning testes.

Sheppard Software: flere forskellige grammatikspil hvor eleverne blandt andet kan træne ordklasser.

Photo Munchrs: et lille spil hvor eleverne i bedste Pacman-style skal ’spise’ billeder der repræsenterer et givent ord.

Lyrics Training: eleverne udfylder cloze-test ved hjælp af Youtube-videoer.

Quizlet: her kan du som lærer enten selv lave en stak gloseøvelser, som eleverne så kan træne ved hjælp af flashcards eller små spil, eller du kan bare finde allerede fabrikerede glosesæt frem.

Word Vine: på Word Vine gælder det om at sætte sammensatte ord sammen på den rigtige måde, så alle de involverede ord udformer et stamtræ.

A4ESL: på Assignments for English as a Second Language er der masser af glose- og grammatikøvelser til mange niveauer. Her kan eleverne træne lige præcis det problem I arbejder med, eller som eleverne har brug for at træne.

Name That Thing: et glosespil fra Merriam-Webster hvor eleverne præsenteres for et billede der skal matches med den rigtige glose.

Free Rice: på Free Rice kan elever udvide deres ordforråd samtidig med at de donerer et riskorn til den 3. verden for hvert rigtigt gættet ord.

Word Invasion: her kan eleverne træne ordklasser gennem et spil der ligner det klassiske Space Invaders.

Panda Mayhem: også her kan eleverne træne ordklasser ved at vælge den panda med det rigtige ord.

Whizz Words: her kan eleverne spille Yatzy med ord.

EP

Quiz-skabelon og Yatzy med ord

Jeg har – af flere omgang vel – blogget om forskellige skabeloner til Jeopardy og andre quizzer, som fx her, og i dag vil jeg lige nævne endnu en skabelon til at lave Jeopardy-lignende quizzer med. Den hedder FlipQuiz og udmærker sig ved at være let og overskuelig at udfylde – og have et fint og simpelt design. Man kan gratis og let oprette en konto, men en sådan kræves så også for at kunne lave en quiz her.

Mangler man lidt sjov i gaden til engelskundervisningen, eller differentierer man en dag undervisningen på en måde hvor nogle elever kommer til at sidde og vente på resten af klassen, kan man nu spille Yatzy med ord med spillet WhizzWords, og det kan jo være et fint lille fyldespil – og et alternativ til Wordfeud. I dette spil gælder det om at danne ord af 9 bogstaver i forskellige konstellationer. Sjov stave- og glosetræning i en snæver vending.

 

EP

Faglige fyldeøvelser til dansk

I danskundervisningen savner jeg tit små fyldeøvelser på 5-10 minutter. Jeg har et par forslag, men det er ikke overvældende. Fx bruger jeg indimellem Politikens Oh Danmark hvor eleverne skal analysere hvorfor sproget i en artikel knækker, og selvfølgelig skal eleverne så omformulere.
Men forleden så jeg så ordbogsgeneratoren Godt Ord Igen. Her spytter en computer tilfældigt sammensatte ord ud, og kan man lide ordet, kan man nu skrive en ordbogsforklaring.
Manden bag Godt Ord Igen hedder Jakob Fredslund, og på hans website  findes også andre små programmer der må kunne anvendes i danskundervisningen, fx dette lille program der løseligt bruger aktantmodellen til at generere tilfældige eventyr.
Begge programmer synes jeg er interessante, men i hvilken sammenhæng kan de bruges? Måske kan Godt Ord Igen være med til at sætte fokus på metaforik eller neologismer?
Eventyrsgeneratoren kan selvfølgelig bruges i forbindelse med en gennemgang af aktantmodellen, og programmet kan her være med til at tydeliggøre hvad det er der afdækkes ved brug af aktantmodellen.
Eller hvad synes I? Hvordan kan I forestille jer at man kan bruge Godt Ord Igen, eventyrgeneratoren eller andre af Jakob Fredslunds programmer i undervisningen?
Kom glad med alle jeres bedste pædagogiske ideer i kommentarfeltet herunder.
EP

En anden julekonkurrence

julenissemændJeg har tidligere blogget om mit nye julebingo, som forløb lige efter planen. Minusset her var bare at jeg kun havde én præmie, så man kunne godt have ’trukket’ spillet lidt med flere præmier – og måske både spillet rækker og plader fulde.

I morgen skal jeg så lave en anden lille juleafslutningskonkurrence affødt af en kongruenskonkurrence jeg prøvede af med min 1.g. Selve denne kongruenskonkurrence fandt jeg i Facebookgruppen ’Engelskundervisere’, og jeg husker ikke engang på stående fod ophavsmanden, så man må altså selv lige finde prøven/konkurrencen derinde.

Jeg havde en enkelt afleveringstime tilbage, og derfor brugte jeg noget af et studiemodul (omlagt elevtid) på at eleverne udfyldte denne prøve/konkurrence, som de efterfølgende afleverede til mig. Nu har jeg så rettet prøven/konkurrencen igennem, og da jeg var lidt i syv sind om man virkelig bare skulle give én præmie til topscoren og ellers lade det være ved det, fandt jeg på denne løsning i stedet:

Prøven består af i alt 16 dele, og for hver del kan man score et antal point. I mine rettelser har jeg blot skrevet hvor mange point ud af hvor mange mulige eleven har scoret i hver del. I morgen når vi mødes til sidste modul inden jul, får eleverne prøven tilbage, og de skal nu score maksimum antal point i en del for at få en præmie. Eleverne sidder altså individuelt og prøver at finde de måske 2 fejl de har i opgave 3. Når de har rettet, kommer de op til mig, som tjekker svaret. Er det rettet rigtigt, må eleven tage en lille præmie, og så er det ned igen og rette næste opgave hvor der ikke i forvejen var scoret toppoint. Ja, de elever der havde flest fejl, har altså størst mulighed for at få præmier, men måske er det også dem der netop har stærkest brug for denne lille motivation.

Jeg forestiller mig at jeg får rigtig travlt ved katederet med at rette, og at der bliver et værre rend mellem mig og elevernes pladser. Og nej, det er jo i virkeligheden ikke andet end almindelig ‘genaflevering’ eller ‘rettelser på klassen’ sat til julemusik.

Som præmier har jeg købt et hav af små søde sager.

EP