Jeg minder ganske kort om 3 lækre steder på nettet hvor man kan finde solide små tekster, som er ideelle at bruge til hjemmelavede stilesæt der ikke findes på studieportalen.
Først er der East of the Web. Her kan du finde Mark Twains Five Boons of Life som låner fra eventyrgenren i fortællingen om fem livsgaver og et liv levet ud fra valget mellem disse gaver. Eller hvad med en novelle om en forfatters kamp for og mod sin egen karakter som i Charles Kaufmans Shehvor du især kan sætte fokus på fortælleren og metafortællingen.
Så er der Narrative Magazine hvor du godt nok skal oprette en bruger, men det er ganske gratis (medmindre du vælger at donere en skilling), og så får du adgang til tekster i alverdens genrer og længder.
Her finder du fx novellen Put to Sleep af Pamela Painter fra 2013 som viser at livets mening måske nok findes gennem andre end een selv.
Eller hvad med novellen Accident af Molly Giles om den særlige oplevelse det er at køre et dybt religiøst menneske over? Eller vis eleverne den meget specielle 2. personsfortæller i Nicola Crionas temmelig sveddryppende Your First Date.
Og så er der The New Yorker hvor du har mulighed for at finde noveller og digte. Ikke alle er tilgængelige uden abonnement, men noget er som fx Creative Writing af Etgar Keret (oversat) hvor vi præsenteres for en rammefortælling med flere små noveller i en, eller Going for a Beer af Robert Coover hvor man som læser ser et helt liv flyve forbi i et splitsekund. Endelig kan jeg også anbefale The Autobiography of J.G.B af J.G. Ballard, en metafortælling der viser hvordan en forfatter må tømme en hel verden for at kunne fylde den op igen.
Vi bliver flere og flere – altså undervisningsbloggere, og sammen er vi ikke bare en guldgrube af konkrete materialer, konkrete måder at gribe undervisningen an på og konkrete forslag til inddragelse af IT. Vi er konstante refleksioner og inspirationskilder der er med til hele tiden at afsøge det bedst mulige grundlag for læring. Klap på skulderen til os.
Så her kommer guldgrubelisten. Måske er der et par bloggere imellem du har overset, og som er værd at få med på din læseliste.
Jeg har altid været skidt til at få sat ord på mine egne teoretiske overvejelser – eller måske er jeg i det hele taget skidt til teoretiske overvejelser – omkring pædagogik. Ja, jeg er akademiker, men jeg har alle dage mest været praktiker når det kommer til undervisning. Jeg har det held at jeg har Gefühl for hvad der fungerer med mine elever, og hvad der ikke gør, og det bruger jeg til jævnligt at reflektere over og revidere min undervisning. Det er meget sjældent jeg tænker Klafki, Vygotsky eller Ziehe ind i den sammenhæng…
Måske netop derfor sætter jeg pris på det når jeg så hører forskellige udlægninger af god undervisning på under 15 minutter hvor jeg netop kan tage de teoretiske overvejelser til mig som inspirerer mig. Her har du tre eksempler på pædagogiske udlægninger som for nyligt har inspireret mig.
I den første video sætter Ken Robinson barren højt. Han udfordrer os til at gentænke hele uddannelsessystemet, individualisere undervisningen og brede fagrækken i uddannelsessystemet ud. Han er overbevisende og velargumenteret som altid, men jeg savner at han også inddrager aspektet om tilrettelæggelse af individualiseret undervisning.
Og så er der videoen om eleven der skældte sin lærer ud for at give dårlig undervisning. Videoen er blevet et megahit på Youtube, og man kan ikke lade være med at ønske at alle elever var så bevidste om deres (og andres) læring som denne elev. Man skal ikke dømme en lærer ud fra en 2-minutters lang video filmet med skjult kamera, men denne elev bør få enhver lærer til at reflektere over sin undervisning og til at stræbe mod at skabe de bedste rammer for læring for eleverne.
Ted Talks Education introducerer en stribe skarpe og besnærende taler, og i denne taler Bill Gates om manglende systematisk feed-back på læreres arbejde, som betyder at undervisere ganske enkelt ikke har de fornødne muligheder for at udvikle deres undervisning og holde fokus på den gode læring.
Det er længe siden at jeg så denne video første gang, men – helt i videoens egen ånd – gik der noget tid før jeg fik tænkt den ind i en ide, og det blev så en ide om et Creative Commons Klasserum. Creative Commons kender vi jo fra den virtuelle verden og diverse web 2.0-programmer hvor brugere låner hinandens produktioner, kombinerer dem med egne nye ideer og udvikler de oprindelige produkter til at passe ind i nye sammenhænge. Helt lovligt. Dog skal man kreditere ophavsmanden, og der kan være forskellige restriktioner på brugen af produkterne (fx at de i nogle tilfælde ikke må bruges til kommercielle formål eller ikke må remixes), men grundlæggende har alle adgang til at bruge produktet ganske gratis i deres egne sammenhænge uden at skulle spørge om lov først. Det er altså en ny måde at tænke copyright på som står i kontrast til vores opfattelse af immaterialret i den mere analoge verden.
Et motto fra videoen er ”chance favours the connected mind”. At udveksle de gode ideer og kombinationen af disse gør det lettere for alle parter at få det gennembrud der skal til for at løse en bestemt opgave.
Jeg har de sidste par måneder lagt stor vægt på netop denne kompetence i flere af mine klasser. Jeg gør noget ud af at lære eleverne at bruge hinanden, dele ideer og låne ideer fra hinanden. De skal lære af hinandens måde at tænke på, hinandens måde at arbejde på. Her er nogle af de øvelser jeg især bruger når jeg tematiserer dette:
Speed dating: Hver elev skal give sine bedste ideer i et minut (fx til temaer der kan behandles i en stil, eller pointer i en analyse og fortolkning).
Alle skriver deres bedste sætning/betragtning på tavlen. Dette kunne fx være det mest centrale fra timen, det mest centrale fra en teoretisk tekst, det centrale tema i en tekst, en væsentlig betragtning om en karakter osv. De andre elever spørger ind til sætningen, og ophavsmanden uddyber og kommenterer.
Rundt om bordet, som øvelsen hedder i Cooperative Learning. Her får eleverne i grupper af ca. 4 hver et stykke papir med et område de skal finde på ideer til. Dette kunne fx være fire karakterer fra en tekst der skal laves personkarakteristik over. Det kunne være fire grammatiske områder der skal huskes regler til eller noget helt andet. Hver elev sidder med et stykke papir og skriver en ide ned inden papiret sendes videre til naboen, som nu skriver en ide og sender videre. Opsamlingen kan ske ved at alle elever med det samme tema på papiret sætter sig sammen og samler alle ideerne, evt. præsenterer dem for resten af klassen.
Skriv indledninger til stile. Dette synes jeg ofte volder eleverne problemer, og en ide kunne være at synliggøre dette ved at skrive indledninger fx på Facebook hvor alle eleverne let kan se hinandens. Som lærer kan du ’like’ de indledninger der lever op til kravene, og du kan kommentere de andre, ligesom eleverne også kan kommentere hinandens. Saml op på nogle af kommentarerne på klassen, og diskuter hvilke indledninger er gode, og hvilke er mindre gode. Giv eleverne lov til frit at tage den indledning de synes er bedst og bruge den som springbræt til deres videre stil.
Velvalgte citater og måder de anvendes på i stile, kan også tematiseres på stort set på samme som foroven. Gennemgå det claim-quote-comment-modellen med eleverne, og bed dem lave eksempler med henblik på at bruge disse i deres næste aflevering. Hver elev kan vælge et eller to citater, disse postes på Facebook, og igen har eleverne lov til frit at indarbejde gode citat-pakker i deres stil.
Aflever den perfekte stil. Dette kan nok bedst lade sig gøre med litterære analyser. Når eleverne har fået deres stile tilbage, kan de med udgangspunkt i lærerens kommentarer i gruppe vælge afsnit og pointer ud som er gode. Disse skrives nu sammen i gruppen, så gruppen altså samlet får den perfekte stil.
Generelt arbejder jeg meget med at få mere tavse elever på banen ved del-og-stjæl-tanken: Efter gruppearbejder eller pararbejder med arbejdsspørgsmål hvor der skal samles op på klassen, beder jeg eleverne præsentere de bedste pointer de har hørt. De må ligeså gerne ’stjæle’ kammeraters pointer og præsentere disse som de må præsentere deres egne. Effekten har været at mange lidt mere tavse elever har turdet at komme på banen fordi de ikke på samme måde har skullet stå på mål for deres pointer.
Forleden læste jeg med stor interesse Michael Klos’ indlæg om Facebook i undervisningen på bloggen Læring og It i gymnasiet. Her fremstilles det at bruge Facebook i undervisningen som gennemsyret irrelevant, som uansvarligt og den rene leflen for eleverne. Jeg er så inderligt uenig. Den digitale dannelse består blandt andet i netop at vise eleverne hvordan man bruger gængse sociale medier i professionelle kontekster.
Vi ved at der stort set ikke er et firma eller en organisation i dagens Danmark, der ikke bruger Facebook i en professionel kontekst, og så er det naivt at tro at beherskelsen af bl.a. Facebook i faglig sammenhæng ikke er en central kompetence at videregive vores elever. Hvorfor tror vi at vi selv formår at bruge det professionelt, men vores elever ikke kan? Skal de virkelig skærmes på lukkede e-lærings-platformer som Ludus og Lektio, som de aldrig kommer til at betræde igen efter de får huerne på, frem for at lære at begå sig professionelt på platforme som de – let’s face it – uden tvivl vil skulle agere på i et godt stykke tid endnu. Er det ikke mere relevant at udstyre vores elever med en nuanceret forståelse af profileringerne på disse platforme end at lukke ned for dem som endnu en distraktion. For helt ærligt, måske er det mest distraktionen vi er bekymrede for, og hvis ikke Facebook, så skal der nok være en anden distraktion der bekymrer os.
Hvis du ikke selv bruger Facebook i faglig sammenhæng, kan jeg kun opfordre dig til at gøre det. I mit tilfælde er Facebook et af mine væsentligste professionelle koblingspunkter. Jeg er med i 4 grupper jeg dagligt støvsuger for nye indlæg. Disse grupper er med til at holde mig opdateret på hvad der rører sig både fagligt og pædagogisk – på det digitale område såvel som det analoge.
Her er en skitse af mit professionelle Facebook:
Af de fire underviser-grupper jeg er medlem, er de to fag-faglige. Det drejer sig om Ideudvikling for danskundervisere og Engelskundervisere. Hvis du er enten dansk- eller engelsklærer og ikke er med i grupperne endnu, så skynd dig at søge på dem på Facebook, og anmod om medlemskab. Her deles ideer, og ingen er bange for at spørge om gode råd eller forslag til emner og tekster eller andet. Hvis du har andre fag, og der stadig ikke er en Facebookgruppe til dette fag, så opret en selv.
Derudover er jeg med i grupperne IT og undervisning og Sociale medier, pædagogik og formidling. Her er – som navnet siger – IT i undervisningen i højere grad i fokus, og disse grupper er med til at holde mig opdateret med nye programmer, og hvordan disse bedst kan implementeres i undervisningen.
Endelig har jeg grupper med alle mine klasser, som jeg blandt andet bruger til vejledning, til at give vigtige informationer der hurtigt skal formidles ud til klassen, til at samle små medieproduktioner som fx Go Animate, Quizlet eller Testmoz, og til mindre skriveøvelser hvor det giver god mening at eleverne ser alle hinandens produkter og min respons. Til det sidstnævnte lod jeg fx min danskklasse øve sig i at skrive indledninger til den analyserende artikel på Facebook. Her gav jeg også feedback (i kommentarerne eller blot ved hjælp af like-knappen), og eleverne fik på denne måde et mere nuanceret overblik over hvilke indledninger der virker, og hvilke ikke gør, fordi de kunne se alle mine kommentarer og likes. Herefter samlede vi op på de betragtninger eleverne havde gjort sig om indledningerne og mine tilhørende kommentarer. Pointen er altså at eleverne ikke bare havde deres egen, eller måske 5 af klassens udvalgte, indledning(er) at danne sig et overblik om gode og dårlige indledninger ud fra, men 30.
Facebook er mange ting, men det er også et professionelt forum, og digital dannelse er, for mig at se, blandt andet at uddanne eleverne til at identificere dette aspekt og kunne anvende det hensigtsmæssigt i et læringsperspektiv.
I går afholdt Dansklærerforeningen sin årlige konference, som i år havde temaet digital dannelse. Her holdt jeg blandt andre oplæg om digitale redskaber i praksis hvor jeg præsenterede nogle af de måder jeg selv og kolleger har brugt blogs, wikis, Facebook, Screencast-o-matic, TodaysMeet og Audioboom på i undervisningen. Hvis du har lyst til at få inspiration til hvordan disse redskaber kan anvendes, og du måske også gerne vil se nogle instruktionsvideoer til programmerne, er du velkommen til at gå ind på sitet Sociale Medier i Dansk (oprindelig lavet i forbindelse med en artikel min kollega Stinna og jeg skrev for DanskNoter, men som blev udvidet i forbindelse med foredraget i går).
Et af de eksempler jeg gav på brugen af wikis, var at bruge wikien til at lade eleverne kreere en hypertekstfiktion. Her er jeg især inspireret af en tekst som These Waves of Girls, men i forbindelse med forberedelsen til foredraget opdagede jeg også et hypertekst-essay på Afsnit P. Jeg tænkte straks at dette kunne være en sjov måde at arbejde med essay-genren på. Eleverne kan således hver skrive små refleksioner over et emne, der så sammensættes til en fælles, associativt springende tekst – ligesom Afsnit Ps. Foredraget før mit eget handlede om litteraturen på nettet, og her præsenterede Jeppe Nielsen Wernberg og Karen Wagner fra Ørestad Gymnasium et forrygende forløb om visuel poesi hvor Afsnit Ps indbydende visuelle poesi spillede en central rolle. Jeg kan kun anbefale dansklærere at besøge Afsnit P, lade sig rive med af de inspirerende og anderledes tekster og at bruge sitet i undervisningen for netop at rykke ved elevernes forestilling om hvordan ord optræder i vores dagligdag og i vores litteratur. Derudover har Jeppe og Karen lagt deres undervisningsforløb ud på sitet Livet på nettet hvor du altså både kan finde modulplaner, opgavebeskriver og tekster.
Hvis du har lyst til at se et par kommentarer om hvad der i øvrigt foregik på konferencen, kan du søge på Twitter-hashtag’et #digdan.
Jeg minder ganske kort om 3 lækre steder på nettet hvor man kan finde solide små tekster, som er ideelle at bruge til hjemmelavede stilesæt der ikke findes på studieportalen.
