Let rettearbejdet – Fejlretter

Det er efterhånden godt fem år siden at vi på mit gymnasium gik over til at modtage alt skriftligt arbejde elektronisk og ligeledes at rette det elektronisk. Og det har i al den tid været diskuteret om det tager længere eller kortere tid at rette opgaver elektronisk end på papir. Ligeledes har det i al den tid – og længe før dette – været diskuteret hvordan man kan effektivisere retteprocessen, for det tager så frygtelig lang tid at skrive det samme om og om og om igen til de samme elever – hvad enten det sker i hånden eller elektronisk.

Det er her et program som Fejlretter kommer ind i billedet, for det er netop et program der kan være med til at lette den tunge rettebyrde. Fejlretter er et tilføjelsesprogram til Word, og programmet byder bl.a. på let-at-lave standardkommentarer og oversigter og statistikker over fejltyper hos den enkelte elev hvilket både betyder at det tager kortere tid at få rettet en opgave i bund, og at det er hurtigt at danne sig et solidt overblik over hvilke fejltyper der især optræder i opgaven eller hos eleven generelt.

Programmet kan købes separat, men følger med helt gratis ved køb af ENGRAM-grammatikken (som også laves af firmaet August og Hemmingsen I/S, der står bag Fejlretter). Som du kan du se på nedenstående billede, lægger Fejlretter sig ved siden af de andre faneblade i Word.

Klikkes der ind på fanen vil man kunne se hvordan Fejlretter-båndet faktisk ser ud. Her har jeg først en hjælpefunktion og indstillings-funktionen, som er den jeg bruger når jeg skal lave nye knapper og lister. Herefter har jeg selv tilpasset MIT Fejlretter med andre Word-funktioner jeg hyppigt bruger når jeg retter. Derefter følger Fejlretters grundlæggende funktioner, som netop er muligheden for at indsætte en oversigt/statistik over fejltyper og kommentarer, og endelig har vi så fejltyperne, som jeg i dette tilfælde selv har tilpasset.
Med programmet følger ellers et sæt knapper med fejltyper til engelsk, men de er knyttet til ENGRAM-grammatikken, og medmindre man bruger denne grammatik med eleverne, skal man altså lave sine egne knapper. Det er til gengæld meget hurtigt og nemt og giver faktisk sig selv når man først har klikket på ’indstillinger’. Det er programmets helt store force!
Jeg besluttede mig for at prøve at undgå at læse Fejlretters ellers meget udførlige og klare vejledninger, og i stedet se om jeg selv kunne gennemskue programmet. Det kunne jeg sagtens, og jeg har altså aldrig være nogen teknix-fix, så brugervenligheden er ganske glimrende, og skulle der alligevel være problemer med at finde ud af programmet, er der altså hurtig hjælp at få i de tilhørende vejledninger – ligesom programmet også tilbyder online support uden at det koster ekstra.
Efter at have prøvet Fejlretter af på 3 stilesæt, er jeg kommet frem til følgende betragtninger:
 
Fordele:
 
– Let at indstille mine standardkommentarer.
 – Standardkommentarerne sparer mig for rigtig meget tid, da jeg med bare et klik kan indsætte den tekst jeg før ville have skrevet igen og igen.
– Da programmet er et tilføjelsesprogram til Word, har jeg stadig alle andre kendte Word-funktioner lige ved hånden, og jeg kan sætte de mest brugte ind i mit Fejlretter-bånd, så jeg ikke engang behøver at skifte faneblade. Jeg har altså et helt igennem personligt tilpasset stileretter-Word-bånd.
– Der er mulighed for mange forskellige lister med fejltype-knapper, så jeg kan altså have lister til flere forskellige fag hvilket betyder at jeg ikke behøver at have alle de fejltyper fremme på båndet som jeg ikke skal bruge til det pågældende stilesæt. Dette betyder i praksis at jeg, når jeg skifter mellem fag, kun har knapper fremme der er relevante for det fag.
– Statistikkerne giver et superhurtigt og overskueligt overblik over en elevs progression eller mangel på samme, ligesom statistikken kan være med til at skabe et helt klart fokus for eleven.
– Der er rig mulighed for support til selv de mindste problemer med programmet. Ikke bare igennem de udførlige vejledninger, men også ved direkte kontakt med producenterne.
– Der er ligeledes gratis mulighed for at få både Fejlretter og den tilhørende grammatik ENGGRAM præsenteret i en workshop på skolen. Det er service!
 Ulemper:
 
– Da fejltyperne alle markeres ved hjælp af kommentarbobler, bliver dokumenter med mange fejl hurtigt uoverskuelige. Uden endnu at have diskuteret dette med mine elever er min egen umiddelbare reaktion at det er svært for visse elever at se hvilke kommentarer hører til hvilke markeringer.
– Det er ærgerligt at man ikke kan flytte rundt på rækkefølgen af sine fejltype-knapper efter man har oprettet dem i en liste. Jeg fik for eksempel ikke alle mine fejltyper omkring verber oprettet i et hug, og det betyder at jeg nu ikke har ordentlig mulighed for at organisere mine knapper, så alle verbum-knapperne er placeret sammen, alle substantiv-knapperne og alle ordstillingsknapperne ligeledes. Men Fejlretter lover at der snarest kommer en opdatering der gør dette muligt!
– Prisen er ganske rimelig for Fejlretter: 130 kroner for en licens for 1 år, og jeg er ikke i tvivl om at de penge hurtigt har tjent sig selv hjem i sparet tid, men oprettelsesgebyret på 799,- som skolen også skal betale, synes jeg trækker ned. Det fine koncept at man ellers kun betaler pr. licens (altså, pr. lærer der ønsker at bruge programmet), bliver pludselig en noget dyrere affære, hvis kun en enkelt eller to lærere ønsker programmet, selvom oprettelsesgebyret kun skal betales én eneste gang pr. skole. Jeg tænker at det må kunne gøres smartere.
– Endvidere ville det klæde Fejlretter med en ganske gratis prøveperiode på fx en uge eller to, frem for en prøvelicens i 30 dage, der koster 60 kroner. En prøve er nu engang i min optik gratis, så man på et kvalificeret grundlag kan beslutte sig for endeligt køb.
– Jeg oplevede under min afprøvning af programmet at jeg to gange faktisk mistede min nyoprettede liste (den ene gang skyldtes dette muligvis at mit Word crashede mens jeg den anden gang ikke havde oplevet nogen problemer). Jeg mistænker tilpasningen af Fejlretter-båndet med andre Word-funktioner for at give disse problemer, men ved det faktisk ikke. Heldigvis er det rigtig let at gemme sine lister ved hjælp af ’eksport’, og ligeledes få dem lagt ind igen ved hjælp af ’import’, så dette viste sig ikke at være noget større problem. Men husk lige back-up’en!
Alt i alt
 
Iltre IT-sjæle vil nok argumentere for at Fejlretter ikke kan noget som man ikke selv ville kunne gøre i Word med makroer og autokommentarer, men det har jeg simpelthen ikke tid til at finde ud af, og de (mange!) mellemregninger sparer Fejlretter mig så for. Fejlretter sparer mig for den irrationelle irritation der helt urimeligt sniger sig ind i mine kommentarer når jeg kommenterer den samme fejl for tiende gang. Og Fejlretter sparer mig vigtigst af alt for rettetid, som kan konverteres til mere målrettet indsats for den enkelte elev!
Jeg tror ikke Fejlretter vil komme til helt at erstatte det rettesystem jeg selv har fået udviklet med brug af tekstfremhævningsfarve fordi fejltypekommentarerne bliver for uoverskuelige i opgaver med mange fejl. Og mine tekstfremhævninger kan på en meget overskuelig måde kopieres med over når eleverne i næste stil afleverer deres egne fejl som fejlsætninger med dertilhørende rettelser og forklaringer. Her gør min tekstfremhævning det meget let for mig selv at se (hvis eleven nu har sakset lidt for meget i sætningen) hvilken fejltype eleven skulle rette.
Men jeg vil helt sikkert bruge Fejlretter som supplement til mine andre rettestrategier – uanset fag, og her er det klart pengene værd. Her vil jeg benytte standardkommentarer til grammatiske spidsfindigheder som jeg alligevel ikke normalt tekstfremhæver, men netop kommenterer alligevel, og her sparer Fejlretter mig for rigtig mange klik og formuleringer.
Selvom jeg ikke er overbevist om at programmet kan stå alene i stileretningen, er Fejlretter uden tvivl en klar effektivisering af retteprocessen, og det elsker vi undervisere jo!
EP

OK13 og bæredygtig undervisning

Så kom den, og den står ikke til at ændre: Aftalen der fratog gymnasielærerne deres arbejdstidsaftaler. Jeg tror ikke der er mange gymnasielærere der i disse dage ikke er usikre på hvordan deres fremtidige arbejdssituation bliver når vi nu – og der er jo ikke noget at gøre – kan blive nødt til at omsætte vores lønforhøjelse fra OK13 til timer og minutter. Pengene til at sponsere den lønstigning skal jo komme et sted fra, og det bliver ved at vi alle sammen arbejder lidt mere. Eller bare løser lidt flere opgaver lidt hurtige end vi har gjort indtil nu.

Jeg hører ledelser tale om at effektivisere så vi altså kan nå mere på den samme tid uden at det må gå ud over elevernes læring. For eleverne skal selvfølgelig have samme undervisningskvalitet som tidligere. Nej, bedre faktisk, fordi vi nu har nye muligheder for at skabe bredere og bedre rammer for netop deres læring. Måden at effektivisere lærernes arbejdstid på er blandt andet (eller måske især) standardiseringer af undervisningen. Det vægrer jeg mig godt nok ved. Hvornår får mine elever mest ud af min undervisning? Jeg er overbevist om at det er når jeg har forberedt kreative, varierede timer, som tilgodeser mange forskellige læringsstile og giver eleverne plads til at indlære stoffet i forskellige tempi. Undervisning som fanger eleverne hvor de er, og derfra kaster dem ud over rampen i frit fald med stærke elastikker surret godt fast til anklerne, så de lander sikkert igen med nyt perspektiv på emnet. Undervisning der er inde under huden på mig fordi jeg brænder for både emnet og arbejdsformerne, og som derfor også ender under huden på eleverne.
Jeg kan – hvor meget jeg end prøver – ikke rigtig forestille mig hvordan standardiseret undervisning, som alle fagkolleger skal være enige om skal køres af om dette emne på denne måde, kan brænde igennem på samme måde. Af erfaring ved jeg at det ikke er denne type undervisning jeg har inde under huden, og disse opgaver jeg glæder mig til at løse med eleverne. Måske er det ren forkælelse?
Men hvad gør vi så? Hvordan skaber vi bæredygtig undervisning som kan frigive den tid vi skal arbejde mere? Når alt kommer til alt, tror jeg ikke på det! Vi møder udfordringer i dag i gymnasieskolen, som ikke var der for bare tre år siden. Hvert år synes der at komme nye tiltag og opgaver til, som jeg også forventes at få passet ind i mit arbejde, så det med at effektivisere min egen forberedelse (at genbruge forløb, som blot skal tilpasses den enkelte klasse, at vidensdele med kolleger, at bruge de mange inspirationssites på nettet osv) er jo ikke noget der ligger helt fjernt fra os, vel? Vi gør det jo hver eneste dag og har været nødt til at gøre det i lang tid fordi netop flere opgaver er kommet ind i forberedelsen. Er jeg så virkelig fantasiforladt når jeg ikke selv kan finde på flere måder at effektivisere på?
Måske har du et par beroligende ord og ideer? Fortæl hvordan OK13 implementeres hos jer, og giv hellere end gerne dit besyv med på hvordan de ekstra opgaver vi ser frem til at få,  kan løses med samme engagement uden at det koster ekstra timer. Eller om vi bare skal acceptere at vi skal løbe stærkere og længere?
EP

Adventsgaver : 3. søndag i advent – run-ons

For et par uger siden blev jeg kontaktet og spurgt om jeg måske havde et par ideer til at undervise (og eliminere) run-on-sætninger (både på dansk eller engelsk). Det synes nemlig at være et ret gennemgående problem for mange elever at skelne hovedsætninger fra ledsætninger hvilket ofte resulterer i en forvirrende tegnsætning hvor punktummer erstattes af kommaer. Henvendelsen ramte lige ned i min achilleshæl, for nok oplever jeg selv det samme problem i stor stil hos mine elever, men jeg må indrømme at jeg har gjort meget lidt i form af målrettet indsats for at udbedre skaden. Det skal være slut nu, så her kommer mit bud på et par undervisningsressourcer der måske kan være med til at sætte fokus på bedre tegnsætning.

  1. Definer allerførst hovedsætninger (independent clauses) og ledsætninger (dependent clauses). Lad eleverne vælge (eller vælg for dem hvis du synes det er mere hensigtsmæssigt), om de skal lære af dig eller selv undersøge sagen. Elever der skal lære selv, kan fx bruge disse links til inspiration: Learn EnglishDiana Koscik – clauses powerpoint, Dansk sprognævns hjemmeside: SproghjælpFind ledsætningerYoutube-video om clauses and phrases .
  2. Eleverne kan nu matches (elever fra klassen og elever der selvstændigt undersøgte sagen) to og to, og sammen kan parrene skabe en lille screencast eller podcast hvor de forklarer forskellen mellem hovedsætninger og ledsætninger – og forklarer hvad en sætning er – med deres egne ord.
  3. Som lektie kan eleverne få for at de skal se/lytte til tre andre screencasts/podcasts og skrive eventuelle spørgsmål eller kommentarer ned, som så tages op i klassen i starten af næste time.
  4. Vis et eksempel (evt. fra en elevstil) på en run-on-sætning. Eller lav dit eget eksempel. Det må gerne være overdrevent. Spørg eleverne hvad problemet med sætningen er, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemet.
  5. I engelskundervisningen kan du nu spille Grammar Girl’s Quick and Dirty Tip om run-ons  for eleverne. Eller bed eleverne selv lytte til programmet. De skal skrive alle de udtryk ned de ikke forstår, og alle de spørgsmål der måtte komme i forbindelse med aflytningen. Herefter sættes eleverne i grupper hvor de stiller hinanden spørgsmål til det de har hørt, og sammen forsøger de så at udrede reglerne. De skal altså hjælpe hinanden til at alle forstår så meget som muligt af det lille program.
  6. Få nu klart defineret på klassen hvad en run-on-sætning er. Få eleverne til at brainstorme på løsningsmetoder, og skriv de relevante forslag op.
  7. Gå på jagt efter run-ons: Send eleverne på Facebook, igennem gamle stile, på nettet generelt, whatever, og bed dem finde så mange eksempler som muligt på run-on-sætninger. Eksemplerne skal kopieres ind i et Google Docs. De har 10-15 minutter. Hvem kan finde flest?
  8. Elevernes Google Docs kan nu bruges som et klassisk opgaveark hvor sætningerne skal rettes, og rettelserne kan gennemgås samlet på klassen, eller det kan bruges som udgangspunkt for endnu en forklaringsopgave: Eleverne skal nu individuelt udvælge ca. 3 sætninger, og i en screencast forklarer eleverne først hvorfor hver sætning er en run-on, og hvordan sætningen mest hensigtsmæssigt kan rettes.
Det er i hvert fald det jeg vil prøve af over de næste par moduler, når jeg skal undervise i run-ons. Husk, ligger du inde med et par ekstra ideer, så føj dem endelig til herunder i kommentarfeltet.

Og tak til Camilla for det kærlige skub til at tage run-ons op!
EP

Adventsgaver: 2. søndag i advent – Romeo and Juliet

Romeo and Juliet

© Skye D

For længe siden lovede jeg at uploade mit forløb om Romeo and Juliet, men jeg kom vist aldrig videre i teksten. Nu er jeg faktisk videre i teksten, så adventsgaven i denne uge er lige her (og under materialer).
* betyder at der er materiale knyttet til opgaven, som så kommer efter beskrivelsen. Tekst med rødt betyder at materialet til den beskrevne opgave ikke er med. Opgave markeret med gult betyder at øvelsens form er beskrevet selvstændigt et andet sted på bloggen. Jeg har ikke haft tid til at gå materialet efter i sømmene, så på forhånd undskylder jeg for eventuelle slå- og stavefejl, og hvis jeg ikke har fået henvist og krediteret rigtigt alle steder, må man gerne sige til så jeg kan få det rettet.

EP

Adventsgaver: 1. søndag i advent – IT-julekalender

Det giver i år ikke meget mening for mit vedkommende at lave årets-bedste-lister fra bloggen grundet de noget sporadiske indlæg det er blevet til siden april. En egentlig julekalender med et indlæg hver eneste dag – må jeg nok se i øjnene – er heller ikke et realistisk bud på at skabe en særlig decemberstemning herinde. I stedet har jeg valgt at lægge 4 små adventsgaver ud, som du forhåbentlig kan bruge til noget. Denne første søndag i advent får du en IT-julekalender.

Sidste år producerede min kollega Sidsel og jeg – i vores egenskab af IT-pædagogiske vejledere – en julekalender til vores kolleger. Bag hver låge fandt man et lille værktøj med et par nyttige tips og tricks til inspiration, og det hele blev foreviget i dette website, som kollegerne kunne vende tilbage til længe efter december var forbi. Her, denne første søndag i advent, får du som læser af denne blog nu mulighed for at få fingre i julekalenderen. Så værsgo.
EP