Nye fora og blogs for undervisere

Det er frygtelig længe siden jeg sidst har givet lyd fra mig herinde, men både tiden og energien mangler, og mit fokus ligger et helt andet sted. Jeg har dog kunnet følge lige præcis nok med til at se at der er dukket et par rigtig interessante blogs og fora op for undervisere. Det er skønt at videndeling og erfaringsudveksling har fået så meget liv på de sociale medier. Og hvorfor skulle det ikke også det? Helt ærligt, er der en bedre eller lettere måde at dele tips og tricks med hinanden?

Tjek disse nye steder ud:
Frau Czepluch – endnu en af mine dygtige kolleger blogger om sine fag og erfaringer som gymnasielærer. 
Og så håber jeg at jeg snart er tilbage igen lidt mere regelmæssigt. Indtil da kan I måske gå lidt på opdagelse i nogle af de tidligere indlæg. Og kom ENDELIG gerne med ideer til nye.
EP

Årsrefleksion

Så er skoleåret (for snart længe siden) slut, og læserne af denne blog vil sikkert også begynde at nyde sommervejret frem for at læse med her ved skærmen hen over den næste måneds tid, så hyppigheden af blogindlæggene vil nok være dalende i den periode. Okay, det er heller ikke fordi indlæggene er sprøjtet ud, efter min bette søn kom til verden. Nå, men sidste år postede jeg i samme forbindelse et par forsætter for det nye skoleår, og nogle blev overholdt, mens andre måtte udsættes til en anden god gang. Da jeg lavede forsætterne, vidste jeg jo heller ikke at mit skoleår kunne ville vare til marts.  


I år vil jeg i for at markere afslutningen af skoleåret prøve at besvare nogle af de refleksionsspørgsmål som Rachel Lynette postede på Minds in Bloom. Hun postede i øvrigt en lignende liste, som eleverne kan besvare, og havde jeg vidst det tidligere, havde det været oplagt at bruge den liste som elevevaluering for skoleåret.

·         What are some things you accomplished this year that you are proud of?
Bloggen har for efterhånden et par måneder siden rundet de 300 indlæg og 50.000 besøgende. Det er langt over hvad jeg overhovedet havde forestillet mig da jeg startede for 2 år siden. Jeg har fået så mange søde tilkendegivelser fra jer læsere om at bloggen faktisk kan bruges til noget, og DET er jeg stolt af. Og så glæder det mig at se at flere og flere undervisere er begyndt at blogge om deres ideer og erfaringer. Det er skønt at det nu er så meget lettere at finde inspiration og materialer tilgængeligt online fra ens PLN (personlige læringsnetværk). Det var bestemt noget jeg savnede, da jeg startede som underviser i gymnasiet for 6 år siden.

Who amongst your colleagues was the most helpful to you?
For bare at dvæle lidt mere ved bloggen, så har rigtig mange af mine kolleger i år bidraget med gode ideer til blogindlæg når jeg selv var allermest ideforladt. Lad det endelig være en opfordring: hvis du brænder inde med en rigtig god ide, som du gerne vil dele med andre, men ikke gider oprette din egen blog for at poste ideen, så skal du være så hjerteligt velkommen til at skrive et gæsteindlæg her på bloggen. Smid mig bare en mail, så finder vi ud af det.

·         What is something you tried in your classroom this year for the first time? How did it go?
Jeg har skrevet om det en del gange før, indrømmet, men jeg er sgu stolt af konceptet og synes det har fungeret helt optimalt: Blog med forfatteren. Begge de gange eleverne i min undervisning har blogget med forfattere de har læst tekster af, har jeg oplevet et engagement og en lyst til at læse og diskutere litteratur, som jeg ellers synes jeg sjældent oplever. DET gør litteraturen levende for eleverne.

·         What is something you found particularly frustrating this year?
Vi havde ikke tænkt os godt nok om i planlægningen af grundforløbet i dansk i 1.g, og det endte med at det desværre blev en temmelig ensporet litterturlæsning, som derudover ikke fik sat ’hak’ ved nogle af de forløb der skal gennemgås i 1.g, så som mundtlighed og skriftlighed. Resultatet var at der kom til at gå 2/3 af et år,  før vi kunne komme i gang med noget, eleverne og jeg selv havde bestemt. Indtil da var alle forløbene ’skemalagt’ for os. Jeg vil derfor næste gang jeg skal have et grundforløb i dansk, arbejde på at få de mindre introduktionsforløb om mundtlighed og skriftlighed tilbage til grundforløbet.

·         What were your biggest organizational challenges this year?
Jeg gik som sagt på barsel i marts og skulle derfor overdrage flere hold (herunder et afsluttende 3.g-hold i engelsk) til kolleger. Det har hele året derfor ligget i baghovedet at alt skulle planlægges for at denne overdragelse kunne blive så smertefri for alle parter som muligt. Især for 3.g-holdet betød dette meget detaljerede beskrivelser af tidligere forløb, og hvordan jeg havde tænkt at disse forløb skulle indgå i en eksamenssammenhæng. En anden organisatorisk udfordring i år har været de mange web 2.0 kurser, SMARTBoardkurser og ’variation i undervisningen’-kurser som jeg har været så privilegeret at være instruktør på. Det er den bedste form for efteruddannelse og inspiration at få lov til at komme ud og holde oplæg om disse emner, der alle interesserer mig, men det kræver selvfølgelig noget koordinering med skolen derhjemme, som enten skal flytte timer eller skemalægge virtuel undervisning. Og virtuel undervisning kræver en del forberedelse, synes jeg, hvis den skal være vellykket, og eleverne ikke bare skal besvare en stribe arbejdsspørgsmål, som de efterfølgende uploader i Fronter.

Prøv selv at besvare refleksionerne, og bliv klogere på dig selv som lærer, skoleåret der gik – og året der kommer. Rigtig god sommer.

EP

Sidsels 90-90

Min kollega Sidsel, der skriver bloggen SportMat, fremlagde forleden et forslag til en IT-strategi, som hun også har skrevet dette blogindlæg om: 90-90. I stedet for – som så mange andre skoler – at tænke i papirløse klasser eller iPad-klasser, foreslår Sidsel at strategien bliver at sikre sig at så bred en gruppe som muligt får så højt et niveau af IT-kompetencer som muligt. 90 procent af eleverne skal altså opleve at IT inddrages i undervisningen 90 procent af tiden. Jeg synes Sidsels forslag er rigtig godt tænkt: Mange af de andre IT-projekter vi hører om i disse dage, handler jo ellers netop om forsøgsklasser, hvilket betyder at et fåtal af eleverne får sat de mest innovative IT-pædagoger på skolen på som undervisere og får stillet størstedelen af IT-ressourcerne til rådighed. Selvfølgelig er der brug for at få afprøvet nogle nye tendenser inden for digitale medier og IT, og dette lader sig sjældent gøre på en hel skole på en gang (af økonomiske hensyn), men der er så sandelig også brug for at sikre at ALLE elever forlader vores uddannelsessystem ikke bare med de allermest grundlæggende IT-kompetencer (så som brugen af Word), men også med en evne til at sætte sig ind i nye programmer og systemer og med evnen til at omsætte den viden i læringssammenhænge. Det er ikke kun et fåtal af eleverne, der skal have muligheden for at udfolde sig innovativt og kreativt med de mange nye muligheder som f.eks. Internettets gratis web 2.0-programmer byder. Det skal være reglen og ikke undtagelsen. At målrette en strategi på at så mange elever som muligt bliver undervist i og med læringsfremmende anvendelse af et bredt udbud af forskellige IT-tendenser, vil også sikre at vores elever uddannes til at interagere mediebevidst og mediekritisk uden for de gymnasiets trygge rammer.
EP

Planlæg en effektiv time – og planlæg en time effektivt

Der er utvivlsomt ligeså mange tilgange til hvordan en time forberedes som der er lærere her i verden. Vi har sikkert alle vores egne metaforer for hvordan det er at forberede en time. Her vil jeg prøve at dele min lille liste med trin til hvordan jeg forbereder mine timer – en lille huskeliste, om man vil, med nogle elementer, som (når de er med) gør at timen fungerer, og som sætter min forberedelse i system, så jeg ikke behøver at stirre på et blankt stykke papir alt for længe ad gangen uden at ane hvordan jeg skal gribe en bestemt time an.

  1. Bestem udfaldet! Hvilke faglige mål og kompetencer skal være i spil i denne time, og hvad er det eleverne skal kunne efter timen? Indrømmet. Ofte bytter jeg altså rundt på dette punkt og det følgende, for meget ofte har jeg altså stoffet (teksterne) før jeg har kompetencerne på plads.
  2. Få styr på stoffet. Hvilken tekst eller hvilke faglige begreber skal der arbejdes med? Hvad er sværhedsgraden af dette stof, for det vil have indflydelse på næste punkt?
  3. Metodeovervejelse. Tænk variation i forhold til andre timer. Tænk sværhedsgraden ind. Kan eleverne selv læse dele af stoffet hjemme, kan de lære stoffet sammen, eller gennemgås stoffet bedst med læreren som skulptør eller tankpasser?
  4. Tænk sekvenser. Del timen ind i sekvenser af ikke mere end en halv time, så eleverne får mulighed for at tænke stoffet på nye måder eller får mulighed for at ’re-boote’ deres opmærksomhed (hvis de skulle være faldet fra). Og, hey, vi ved alle sammen hvor besværligt det kan være – selv for den mest lydhøre af elever at holde fokus på f.eks. et oplæg i meget mere end en halv time ad gangen, så vær lidt imødekommende her, og accepter at ikke alle mennesker har samme auditive koncentrationsspændvidde som dig.
  5. Få alle med. Sørg for at der er noget for alle i timen. Kan de fagligt svageste også være med her, eller er barren sat for højt fra starten? Giver du alle mulighed for at arbejde aktivt med stoffet? Giver du i sprogfag alle elever mulighed for at træne deres mundtlige sprogfærdighed? Her tænker jeg ikke bare på at de jo alle har lige mulighed for at række hånden op i en klassediskussion og deltage med input, men derimod at alle elever faktisk tvinges til at sige noget, og hvis dette kan foregå simultant øges den enkelte elevs taletid markant.
  6. Gør timen til din egen. Det er herligt tidsbesparende at arve timeplaner fra erfarne kolleger eller finde færdige timeplaner på nettet, og det er inspirerende at se hvordan andre har grebet et bestemt stof an, men husk altid at gennemgå den arvede timeplan i detaljer og tænke hvert et trin igennem, da du ellers let risikerer at stå i en situation i klassen, som du ikke rigtig ved hvordan du skal gribe an, fordi du ikke selv er helt klar over hvordan I endte der. Det var jo en anden der havde brolagt den vej.
  7. Er du mon en af de lærere der detaljeret skriver planer for alt hvad der skal ske i den time du forbereder, eller er du én af dem, der kradser et par notater ned på en post-it, som du så klæber på materialerne, tager med ind til timen og smider væk bagefter? Jeg er af den type, der skriver meget detaljerede planer, fordi jeg paradoksalt nok mener at detaljerede planer giver mig frihed: Jeg tør godt bevæge mig væk fra planen, fordi jeg ved at jeg altid kan finde tilbage på sporet igen, når det nu står beskrevet så klart, hvad sporet er. Samtidig har jeg i den detaljerede timeplan også et klart overblik over, om jeg faktisk får tilgodeset de 6 overstående tommelfingerregler. Fordelen ved også at skrive detaljerede timeplaner er desuden at det gør det meget lettere at (viden)dele med dine kolleger.

EP

Er luften ved at gå af ballonen?

ballonSkoleåret går på held, og 3.g’erne har haft sidste skoledag. Det er ikke altid let at holde motivationen hos de tilbageværende elever i 1. og 2.g, når ferien er lige om hjørnet, årskaraktererne er givet eller eksamensplanen er offentliggjort, og dit fag ikke var i blandt. Egentlig er det vel ikke kun eleverne der kan opleve denne træghed; det gælder vel – hånden på hjertet – også os som undervisere, ikk’. I stedet for at spekulere på det næste store projekt, går vi nok mere op i at tælle ’årets sidste’ (studieplaner, afleveringer, møder…). Så hvordan holder vi motivationen, ikke kun her lige op til sommerferien, men også generelt i vores virke?

På International Teacher Development Institute’s site, kan du læse et par interessante indlæg netop om hvordan man kan holde sig motiveret som underviser.
Jeg selv bliver ofte motiveret og inspireret af at være ude som censor til mundtlige prøver. Her sætter man sig jo ind i dygtige kollegers pensa (undskyld, UNDERVISNINGSBESKRIVELSER), og de gange jeg har været ude, er jeg vendt hjem med masser af nye spændende tekster og masser af gode ideer til nye forløb. Så husk at gemme de eksamensspørgsmål, du får med hjem fra et censur.
Det er sgu også fedt at være skriftlig censor. Ja, det kan være hårdt arbejde i de par uger det står på, men husk at når du retter de tilsendte opgaver, er det altså ikke det samme som at rette dine egne elevers opgavesæt. Du skal jo ikke kommentere fremadrettet, som er det der tager længst tid i vores retteproces. At se hvordan kolleger har grebet det skriftlige arbejde an igennem de færdige produkter, og at votere opgaverne med kolleger og her opleve den konsensus der er omkring det faglige niveau, er en efteruddannelse i sig selv der virkelig giver en sikkerhed til vurderinger af produkterne fra ens egne elever.  Selvom jobbet som skriftlig censor ikke handler om den pædagogiske tilgang til undervisning i den skriftlige dimension, så ender jeg altid med at have flere ideer til hvordan man kan gribe skriftligheden an efter sådan en omgang.
Så det er altså min påstand at der også er masser af inspiration at hente i skoleårets sidste jobs.
EP

Basidia

Hvis du underviser på en ungdomsuddannelse, har du måske set et opslag for Basidia hænge på lærerværelset. Basidia skal være en online videnportal med instruktionsvideoer, artikler og andet der kan understøtte egen læring og undervisning af andre. Websitet Basidia løber først af stablen i september 2012, og inden da skal der selvfølgelig opbygges en materialebank, så Basidia opfordrer interesserede i at tage kontakt til dem, så man kan hjælpe med f.eks. at lave instruktionsvideoer. Visionen er desuden at materialerne skal være ganske gratis at benytte. Det tyder altså på at blive en ganske stor konkurrent til lignende kommercielle sites (som f.eks. Restudy). Derudover kan det nævnes at Basidia har indgået et samarbejde med Kahn Academy og fået lov til at oversætte videoer herfra til dansk. Det lyder alt i alt som et rigtig spændende projekt, og det er bestemt et par klik værd at gå ind på sitet, se hvad visionen ellers lyder på og måske endda tilbyde sin hjælp i opbygningen af sitet.
EP