Lyt til hvad dine kolleger fra andre fag og fakulteter laver. Tro det ALDRIG når nogen siger ’det kan ikke lade sig gøre i mine fag’. Gør det i stedet til dit mantra at vende deres ide til dit eget fag.
Abonner på blogs, meld din under Twitter-fanerne og følg med på #skolechat, opret en Facebookprofil (hvis du ikke har en), og følg siderne Facebook i undervisningen, IT og undervisningen og Sociale medier, Pædagogik og Formidling.
Opret selv en blog hvor du blogger dine ideer og refleksioner. Ja, du vil nok blive kaldt selviscenesættende af kolleger eller andre, der ikke kan se at blogging er vidensdeling, og at blogging er det ideelle refleksionsværktøj og idekatalog. Men altså, en blog er det perfekte sted at samle alle dine ideer på en organiseret måde så du altid selv let kan finde tilbage til dem – og så kan du altså lade andre få gavn af dem også. Du kan læse Dave Dodgsons fine artikel om hvorfor lærere blogger her.
Superviser og få supervision – også selvom du ikke (længere) er i pædagogikum. Tal med din ledelse om der ikke er mulighed for at afsætte timer til at du kan observere en kollegas undervisning og/eller en kollega kan observere dig. Det er billig efteruddannelse og super inspiration at se hvordan kolleger griber specifikke faglige og pædagogiske udfordringer an, eller høre kollegers bud på hvordan du kan gribe faglige eller pædagogiske situationer i klassen an. Supervision behøver ikke være mellem fagkolleger. Drejer det sig om pædagogiske spørgsmål, kan det måske ligefrem være en fordel med en kollega med andre fag end dine, så supervisionen virkelig holder det pædagogiske fokus.
Tænk i elevaktivering. Tricket er ikke at kunne holde lange lærerforedrag med den viden som eleverne skal tilegne sig (men selvfølgelig er denne metode også nødvendig ind imellem); tricket er derimod at sikre sig at eleverne faktisk tilegner sig den nødvendige viden, og det sikrer du dig bedst (er jeg overbevist om) ved at se eleverne anvende deres viden i elevaktiverende øvelser. Få eleverne til at lave produktioner af den ene eller anden slags hvor de tilegner sig og anvender viden.
Pas på de dårlige vaner. Se denne lille video om tre typiske lærerfejl og hvordan du undgår dem. Selvom videoen er baseret på engelsk som fremmedsprog, kan andre faglærere bestemt også bruge denne lille reminder om hvad man ikke skal gøre i klasserummet.
Planlæg – og forbered lidt længere frem end bare fra et modul til det næste. På den måde kan du holde fokus på et længere forløbs progression i stedet for at du hele tiden skal genopfriske hvad du lavede sidst for at kunne sætte det i sammenhæng med det næste modul.
Snak med eleverne! Hvordan kunne de tænke sig at arbejde med et bestemt emne? Hvilke tanker gør de sig om deres egen læring? Hvordan mener eleverne at de lærer bedst – og stemmer dette overens med din opfattelse eller forskning på området? Skab det bedste læringsmiljø i samarbejde med eleverne.
Du kan læse flere tips og tricks til (nye) lærere her, her og her og lidt mere om hvordan man udvikler sig som lærer i dette blogindlæg, som jeg skrev i september 2011.
Okay, det var kun 9 tips og tricks, men jeg vælger alligevel at beholde allitterationen i overskriften.
Er det ok at tale om problematiske klasser? Må man godt indrømme at nogle klasser bare ikke fungerer? Ind imellem er der sammensætninger – og det kan være lærerens kemi med eleverne såvel som elevernes kemi indbyrdes – som ikke virker optimalt. Mon ikke de fleste af os har prøvet at have en klasse, hvor alle gode intentioner, alle gode ideer, alle nye tiltag alligevel bare syntes at ende i forfladigelse og ugidelighed? Jeg har prøvet at samle et par tips og tricks og artikler, der måske alligevel kan inspirere til andre måder at arbejde med denne type klasser på.
1: Du har måske en klar ide om, hvilke elever det er i klassen, der ikke synes at arbejde ordentligt med. Giv lige præcis disse elever et specifikt ansvar, f.eks. som cafe-ejere i en café-session. 2: Måske kan der skabes en vis disciplin med tests. Giv jævnligt eleverne en lille prøve som tester at de faktisk har læst lektien. Det kan være med til at skabe en bevidsthed om at man ikke kan komme uforberedt uden at det faktisk bliver opdaget og har en konsekvens for undervisningen og læringen. Du behøver ikke engang rette prøverne og give dem tilbage, da det ikke er en del af skriftlige arbejde, men du kan bruge prøverne som en faktor, når der skal gives karakterer.
3: I dette blogindlæg af Michael Linsin kommer der et par forslag til måder at kommunikere med ’difficult students’ på. Artiklen, sammen med hans andre artikler om emnet, som findes i marginen af bloggen, kan fungere som god inspiration, hvis du er ved helt at opgive ævred over for en eller flere elever i klassen. 4: Hav fokus på at differentiere undervisningen. Lad eleverne vælge mellem forskellige opgavetyper, eller lad eleverne undervise og støtte hinanden (f.eks med drill sergeants). Du kan finde 10 tips til den differentierede undervisning i Edna Sacksons artikel fra bloggen What Ed Said. 5: Brug små og intense sekvenser med klart definerede mål. Stationstræning er her en guldklump. 6: Et problem kan selvfølgelig også være de store klasser på 30 elever, som kan betyde at der simpelthen ikke er tid til målrettet at fokusere på at motivere den enkelte elev. Det er derudover min erfaring at disse store klasser ind imellem kan være mere tavse end mindre klasser, måske fordi elever kan være mere nervøse for at udstille sig selv over for så stor en gruppe mennesker, men måske også fordi man automatisk bliver mere anonym i en klasse på 30 end en klasse på 20 og altså har lettere ved at gemme sig. I denne blogpost af Valentina Morgana giver hun nogle interessante bud på at få disse store tavse klasser af teenagere (i engelsk som andetsprog) i tale. Hun bemærker f.eks. at elevers tavshed ofte skyldes en usikkerhed på hvad der forventes af dem. Og hun foreslår en selvevaluering af hvor meget engelsk der er blevet brugt i timen efter hver time.
8: Endelig bliver jeg nødt til lige at nævne denne blogpost af Pernille Ripp, som minder os om at eleverne sgu også har et medansvar for deres motivation og læring. Vi kan som lærere tilrettelægge nok så varierede timer med nok så meget elevaktivitet og nok så klart definerede mål, og alligevel vil vi opleve elever der forsvinder ned bag computerskærmen til en anden (virtuel) verden, eller sniksnak, eller papirsedler der sendes rundt, eller flakkende øjne, eller eller eller. I tråden af kommentarer der følger Pernille Ripps blogpost, kan du måske finde et par tips til hvordan du selv kan håndtere de elever der alligevel falder fra, og måske har du endda selv et par forslag som du hellere end gerne må poste i kommentarfeltet under dette blogindlæg.
Jeg fortsætter rengøringen fra sidst med lidt flere links og ideer fra skrivebordsskuffen.
Occupy Language
I forbindelse med mit fokus på Occupy Wall Street i undervisningen sidst på efteråret og i starten af dette år faldt jeg over denne lille artikel, som jeg dog aldrig fik indarbejdet, men alligevel blev inspireret af: What if we occupied language
På Adventure Maker kan du selv relativt let (ser det i hvert fald ud til) lave nogle forskellige interaktive – ja – adventurespil, hvor du definerer nogle hotspots og handlinger på billeder. Jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg ville bruge dette i undervisningen endnu, men et eller andet må man da kunne finde på, hvis man altså synes at tiden det tager at sætte sig ind i programmet og faktisk skabe et læringsspil, står mål med læringspotentialet i det.
Lær det hele på 5 minutter
På Learn it in 5 kan du lære om en masse forskellige web 2.0 ressourcer på mindre end 5 minutter. Søg i det store bibliotek på den ressource du gerne vil lære om, og så får du en instruktionsvideo, der forklarer dig hvad programmet kan, og hvordan det fungerer.
I dag (og næste indlæg) er det den store forårsrengøring. Det betyder at der her kommer links og strøtanker som har ligget i min idebunke i noget tid uden at komme videre. Der er altså ikke nogen rød tråd mellem de forskellige ideer, men nu skulle de altså ud af klappen, så take ’em or leave ’em.
Allerførst lidt inspiration til hvad lærere egentlig kan og gør:
Lidt mere til kreativ skrivning:
Her er endnu et lille link til at sætte spark i den kreative skrivning. På Lightning Bug er der inspiration at hente fra A til Z i den kreative skriveproces, og der er også undervisningsressourcer at hente. Sitet har et rigtig fint, indbydende og overskueligt layout, så det er bare med at komme i gang.
Og så er der er nyt tiltag fra TED ED (altså, dem der står bag TED Talks). Det handler om at gemme og dele gode undervisningssekvenser online. Se selv her.
Så er der nyt materiale til når du skal undervise i sproghistorie i engelsk, eller hvis du bare gerne vil lade dine elever høre hvordan Shakespearean English egentlig lød. British Library har produceret en CD med oplæsninger og dramatiseringer af uddrag af Shakespeares værker, hvor udtalen er som den ville have været omkring 1600. Du kan læse om projektet, om forskningen bag og høre klip fra CDen her.
Der er web 2.0-programmer en masse her i verden, nogle er bedre end andre, og det kan være ganske umulius at holde sig ajour med alt hvad der lige er hipt og/eller effektivt på web 2.0-fronten. Men her får du en samling over 101 værktøjer, som kan være nyttige for undervisere, samlet af Erik Schreefel for GoEdOnline. Hvis der er problemer med at se præsentationen, kan det skyldes dit valg af browser: Drop Internet Explorer, og prøv med Google Chrome.
