Arbejdsark og hurtige opgaver til den travle hverdag.

Mangler du nogle grammatikopgaver til den hurtige elev, eller mangler du bare nogle træningsopgaver til klassen, så er der hjælp at hente på Stickyball hvor der er adgang til arbejdsark og opgaver inden for alle mulige rammer som glosetræning, grammatik, snakkespil og så videre. Helt gratis.
ESL Printables kan du downloade en virkelig bred vifte af grammatikopgaver, men det kræver dog at du også selv uploader noget for at optjene point til dine downloads.
busyteacher (and who isn’t?) kan du finde mange eksempler på aktiviteter til klasseværelset, bl.a. Creative Writing Prompts som jeg forestiller mig man med fordel ville kunne bruge til små kreative skriveøvelser der kan afvikles på relativt kort tid i klasselokalet og sætte skub i den daglige skriveproces.
EP

11 yndlingsindlæg i ’11

Selvom jeg ikke er en del af den etablerede edublog-elite, kan man vel godt tage nogle af deres blog-udfordringer op, og det gør jeg herved med mine 11 yndlægsindlæg fra 11.
  1. Skriv med forfatteren – et blogeventyr
    Se hvordan en klasse blogger med en canadisk forfatter – og sender videohilsner.
  2. Hvordan man udvikler sig som lærer – og hvor inspirationen skal komme fra
    Læs et par tips og tricks som gør det overskueligt at udvikle sig som lærer, finde nye undervisningstilgange og finde materialer.
  3. Integration af blyanter i undervisningen
    Bliver du ligesom mig træt, træt, træt når lærere stadig vil diskutere relevansen af IT og Web 2.0 i undervisningen? Så læs lidt der kan give dig inspiration til at tage til genmæle her.
  4. 4 små skriveøvelser der nærmer sig det lyriske
    Her kan du læse om nogle øvelser der kan hjælpe med at få skriftlighed ind i mindre sekvenser i enkelte moduler.
  5. Slår vi kreativiteten ihjel? Sir Ken Robinsons inspirerende TED Talk
    Hør det fantastiske foredrag, der giver masser af stof til eftertanken om den måde vi som både samfund og som lærere strukturerer vores undervisning på.
  6. Et minuts foredrag
    En god idé til at træne struktureret mundtlighed og et link til et inspirerende 1 minuts foredrag om poesi fra University of Pennsylvania.
  7. Digital Storytelling
    Få nogle ideer til at bruge digital storytelling i undervisningen.
  8. Små historier
    Træn kompostition, analyse og fortolkning og skriftlighed med små historier.
  9. Hold eleverne i gang 1-3 og Hold eleverne igang 4-5
    Et par bud på hvordan du sikrer dig høj elevaktivitet.
  10. Teaching Shakespeare
    Links til virkelig solide undervisningsmaterialer som kan få eleverne til at elske enhver Shakespearetekst.
  11. Læs forsiden
    Introducer eleverne for litteratur på denne visuelle måde som giver en god bevidsthed om et værk inden I går i gang. Det kan være med til vække interessen for værket allerede inden I går i gang.
EP

En lille reklame for Canada

I går udkom Anglofiles – Journal of English Teaching med et temanummer om Canada. Jeg har i dette nummer skrevet to artikler, den ene sammen med lektor v. AAU Robert C. Thomsen om hvorfor studiet af Canada stadig er spændende, og hvordan man kan undervise i dette i gymnasieskolen, og så har jeg skrevet en artikel om Jessica Westheads novellesamling And Also Sharks.

Besøg endelig det site jeg har oprettet i forbindelse med artiklerne hvor du både kan finde arbejdsspørgsmål, links til videoklip og radiointerview, links til artikler og links til skønlitterære tekster og billeder, der kan bruges i undervisningen.
Og nu hvor du er i gang med at klikke dig rundt på nettet, så klik forbi lit2blog, en blog hvor 3.a på Midtfyns Gymnasium blogger om og med Jessica Westhead. De sidste tre indlæg på bloggen består af 13 spørgsmål fra eleverne, 2 videoer fra Jessica Westhead hvor hun besvarer elevernes spørgsmål, og 3 videohilsner fra eleverne til Jessica Westhead. Bloggen kan måske give lidt inspiration til hvordan blogs kan anvende i undervisningen.
Du får lige en forsmag på novellesamlingen her. Spil den for eleverne samtidig med at du viser dem forsiden af novellesamlingen, og diskuter ud fra både ‘cover’ og trailer hvad de centrale temaer i denne novellesamling er, hvilke typer af karakterer vi kommer til at møde osv.

EP

Alternative præsentationsprogrammer: Træt af PowerPoint?

Savner du indimellem nogle alternativer til PowerPoint enten fordi du synes PowerPoint er for lineært, eller fordi du savner mere kollaborative muligheder i det at skabe præsentationer? Her kommer et forslag til 3 andre præsentationsprogrammer som kan fungere som et alternativ. De har hver deres fordele og ulemper, men du kan jo selv prøve dem af.

Prezi har en glidende, næsten 3-D effekt og gør det muligt at zoome ind på elementer der er særligt centrale, og du har mulighed for at indlejre youtube-videoer.

Slide Rocket har også lækkert design og giver mulighed for kollaborativt at skabe præsentationer.

Google Presentations har den fordel at du har adgang til at lave disse ved at logge ind med din Google konto, og også her er det muligt at dele og samarbejde om at lave præsentationer. Du kan se Google Presentations i brug her hvor Jane Hart præsenterer Top 100 Tools For Learning.

EP

Occupy-bevægelsen

Det er jo lige her og nu det sker. Occupy-bevægelserne. Og hvis du skal i gang med et tværfagligt forløb og ikke ved hvad emnet skal være, så kunne du måske lokke en samfundsfagslærer med på dette emne. Eller hvis du bare står med et par moduler du ikke ved hvad du skal gøre med, så spring ud i det. Diskuter demokratiet!

Uden at have prøvet noget af det af, har jeg er samlet et par links med ideer som måske kan prøves af i et forløb om Occupy-bevægelserne.
The Learning Network New York Times har deciderede undervisningsplaner klar.

Free English Lessons Online finder du en lille video med tilhørende små spørgsmål, som måske kan bruges som en kort introduktion.

Facebookgruppen om Occupy Wall Street finder du relevante videoklip, lydoptagelser og andet du kan bruge i undervisningen.

ESL Library kan du finde denne podcast om Occupy Wallstreet-bevægelsen, som kan give dine elever den mest nødvendige baggrundsinformation.

Audioboom kan du søge på tags som ’Occupy’ og finde lydfiler fra forskellige Occupy-begivenheder rundt om i verden. Her er én fra Occupy Wall Street.
Jeg har ikke været i stand til at finde en færdig tidslinje over Occupy-bevægelsen, så måske kan du sætte eleverne til at lave research på historikken og udfylde en tidslinje på tiki-toki

Du kan også bede eleverne samle de bedste materialer (avisartikler, Youtube-videoer og andet) i PDF-filer, som I gemmer i Youblisher og diskuterer ud fra.

EP

Skriv med forfatteren – et blogeventyr med Jessica Westhead

And Also Sharks – image © Cormorant Books

I forbindelse med NACS-konferencen (The Nordic Association for CanadianStudies) i Aarhus i august i år blev jeg introduceret til en masse nye canadiske forfattere, som vakte min interesse med det samme. Herunder Jessica Westhead og hendes novellesamling fra 2011, And Also Sharks, som jeg fik med hjem fra konferencen. Jeg fik straks lyst til at bruge hendes noveller i undervisningen, og jeg fik faktisk også kontakt til både hende og hendes redaktør da jeg også havde sat mig for at skrive en artikel om novellesamlingen til Anglo Files.

Resultatet af denne kontakt blev at jeg med en 3.g-klasse oprettede en blog hvor vi løbende bloggede om teksterne, om vores reaktioner på teksterne, bloggede en enkelt kreativ øvelse vi lavede i forbindelse med teksterne og så videre. Og Jessica Westhead kiggede med og kommenterede også. Til sidst bloggede eleverne 13 spørgsmål til Jessica Westhead, og hun kvitterede ved at indspille to små videoer hvor hun besvarer deres spørgsmål.  Se dem endelig på bloggen. Det er forrygende, og hun kan sgu noget!

Det har været storartet at se litteraturen leve på denne måde hos eleverne. De har været fascinerede af kontakten til en virkelig forfatter, og de har udvist en entusiasme for teksterne som jeg sjældent ser i litteraturundervisningen. Du kan se vores blog her, ligesom du også her kan se Jessica Westheads video. Vil du gerne vide mere om Jessica Westhead, kan du klikke ind på dette link, som er en materialesamling jeg har lavet i forbindelse med Anglo Files-nummeret om Canada, som udkommer inden for de nærmeste dage. Her finder du bl.a. traileren til ’And Also Sharks’, en novellesamling jeg anbefaler på det varmeste.

Én af mine pointer med dette blogindlæg er også at huske mig selv på – og opfordre andre lærere til – at turde at bruge forfatterne mere i undervisningen. De par gange jeg har haft direkte kontakt til forfattere, har jeg set en dynamik og et engagement i elevernes tilgang til litteratur som er det hele værd. Hvis det er det der skal til for at vække lysten til læse, så er det vel værd at overveje.

EP