1 års blogdag

Så er det præcis et år siden at bloggen her gik i luften. For en måneds tid siden opdagede at jeg også var lige ved at nærme mig de 20.000 hits og indlæg nummer 200, og det havde jo været så dejlig rundt hvis jeg i dag kunne have præsenteret de tal, men i stedet får du her indlæg nr. 193, og besøgende inden for den næste uges tid kan se om det mon er dem der logger ind som gæst nummer 20.000.

Sådan en mærkedag giver jo mulighed for refleksion, så her kommer en liste over ting jeg har lært igennem det sidste års blogging (og måske kan det inspirere andre til selv at gå i gang):

copyright: Nubobu

1) Når man blogger, er skriveblokader og mangel på inspiration ikke altid af det onde (for indimellem tvinger det til dybere refleksion og grundigere arbejde med det enkelte blogindlæg, som kan resultere i mere gennemtænkte produkter). Og ellers kan man finde inspiration her.

2) Når man blogger, er Feedly (eller en anden blog-læser) fyldt med feeds fra yndlingsblogs en uovertruffen kilde til inspiration, både til bloggen og til den daglige undervisningspraksis.

3) Når man blogger, er bloggen også ens eget private idekatalog klar til at hive frem når man forbereder sig.

4) Når man blogger, bruger man tid, ja, men tid som man enten havde brugt på ligegyldige sites eller på at svede over at koge ideer op til næste time.
5) Når man blogger, skal man sgu selv prøve ideerne af. Og det lærer man også af.

6) Når man blogger, er man nødt til at forny og tilpasse sin egen undervisning – ellers er der ikke meget tilbage at blogge om.

7) Når man blogger, er det okay at fortælle andre om bloggen.
8) Når man blogger, er det okay at spørge kolleger til råds om gode ideer man kan publicere.
9) Når man blogger, er det en vej til at finde sin egen stemme. Ikke bare som skribent, men også som lærer.
10) Når man blogger, er der ikke noget bedre end at få kommentarer fra læsere, hvad enten man har provokeret eller inspireret (eller begge dele). Så tak for besøgene og kommentarerne igennem det sidste år, and stay tuned!
EP

Nyt(skole)årsforsætter

Så blev det sommerferie, og jeg har i år – med tungt hjerte – sagt farvel til to 3.g-klasser og starter op efter sommerferien med 4 nye hold. Selvom det bestemt altid er skønt at følge den udvikling der sker hos gymnasieelever fra 1. til 3.g, så er der en helt særlig sitrende spænding ved at starte op med nye hold og klasser. Her er ingen dårlige studie- og undervisningsvaner eller forudindtagede holdninger mellem eleverne eller mellem lærer og elev at skulle forholde sig til. Ah, glæden ved tabula rasa! Men at sige farvel til klasser man har kendt igennem tre år, giver også rigeligt af refleksionsmuligheder. Hvad har været godt, hvad kan jeg gøre bedre, og hvad skal jeg absolut ikke gøre igen? Har jeg ændret mit syn på læring og undervisning de sidste tre år, og har jeg lyst til at prøve dette nye syn af? Og hvordan gør jeg lige det?

Her kommer min liste over 5 nyt(skole)årsforsætter :

  1. Mange flere ’needs-analyses’ frem for evalueringer efter endt forløb. Eller i hvert fald flere fremadrettede evalueringer som i mindre grad er fokuserede på selve underviseren/undervisningen og mere fokuserede på læringen. F.eks. vil jeg hyppigere indlede forløb med at få elevernes bud på arbejdsformer, og selvfølgelig skal jeg finde en systematisk måde at få indarbejdet deres svar i min forberedelse på. Men også flere og mere jævnlige opsamlende evalueringer som fokuserer på hvorfor vi arbejder med det pågældende stof, hvad eleverne konkret har lavet og lært i dag eller i dette forløb, eller hvad de husker der er blevet sagt i løbet af timen.
  2. Needs-analyses lægger også op til en mere individualiseret/differentieret undervisning, og især i engelsk vil jeg have fokus på at udvikle elevernes sprog og grammatiske forståelse fra hvor de hver især befinder sig. Dette vil jeg gøre gennem jævnlige individualiserede diktater og gennem jævnlige oversættelser og andre delprøve 1-opgave på klassen, som også kan individualiseres. Derudover vil jeg prøve at indføre en individuel udviklingsplatform hvor jeg for hver elev noterer de fejltyper der måtte dominere det skriftlige arbejde, de kommentarer jeg giver til indhold og struktur, den feedback jeg giver eleverne i forbindelse med karaktergivning, men måske også en mere hyppig feedback på deres mundtlige præstationer. Frem for have kommentarer og rettelser i de skriftlige afleveringer eller på karaktersedler kan jeg således samle al feedback og hurtigere danne mig et overblik over progressionen eller manglen på samme og sætte ind hvor det er relevant.
  3. Der skal også arbejdes mere målrettet med at udvide elevernes ordforråd, for det kommer altså ikke bare helt af sig selv gennem tekstlæsning. Dette vil jeg gøre ved regelmæssig notering af gloser på tavlen, som efterfølgende laves til diktater eller bruges i små skriveøvelser. Jeg tror jeg vil sige at der en gang hver 14. dag skal være både en diktat og en lille skriveøvelse med fokus på stavning og tilegnelse af gloser.
  4. Hvorfor skal eleverne lære det jeg underviser i? Jeg har tidligere udtrykt min bekymring for den manglende lyst til især danskfaget, og jeg tror på og håber på at jeg kan vække den lyst igen ved at tematisere fagets validitet. Hvorfor er det jeg elsker at undervise i dansk? Hvorfor er det jeg synes det er det vigtigste fag i gymnasiet. Igennem lidt poppede salgstaler vil jeg forklare eleverne hvorfor vi laver de øvelser vi gør: Hvad er formålet? Og jeg har ladet mig inspirere af blandt andre Simon Sinek og hans tale om hvordan man inspirerer til innovation og Claus Nielsens leder i Dansknoter nr.2/2011. Jeg vil ikke kun i dansk og ikke kun i begyndelsen af året, men også i engelsk og gennem hele året huske mig selv på – eller få eleverne til at huske mig på – at forklare hvorfor jeg mener at disse eller hine øvelser eller tekster er centrale for deres uddannelse.
  5. Og så skal jeg huske at prøve de nye tiltag og forløb af som jeg lige nu planlægger, og ikke miste pusten og overblikket halvvejs fordi det er alt for besværligt: Jeg skal lave et forløb om Graphic Novels/Comic Strips, et forløb om Sense and Nonsense (om litteratur hvor hovedpersonen ofte er intellektuelt udfordret, men alligevel besidder nøglen til det gode liv), jeg skal prøve Bliv journalist på 7 timer af og lave en klasseblog med én af klasserne, ligesom jeg har planer om at så eleverne til at lave en video-grammatikbog.

Hvad er dine nyt(skole)årsforsætter?

EP

Dagens blogpost foregår et andet sted….

… nemlig på (Almost) Infinite ELT Ideas hvor Sandy Millen hver onsdag uploader en rekvisit som kan bruges i undervisningen. Projektet er kollaborativt, og det er således op til bloglæserne at finde på hvordan rekvisitten bruges i undervisningen, og skrive deres forslag som kommentarer ( hvis du vil se forslagene til ‘Unshelved‘, skal du derfor klikke på ‘comments’). På den måde samles en masse mere eller mindre kreative ideer. Super ide til en blog, hva’?! Måske kan vi gøre det samme på vores klasseblogs: Skriv om planen for ugens grammatikfokuspunkter eller planen for ugens tekster eller næste emne, og få eleverne til at komme med forslag til undervisningsformer på bloggen.
EP

En lytteøvelse

Er det ikke nødvendigvis en enkelt glose, men i højere grad en mere bred forståelse du gerne vil træne, er det let at lade eleverne lytte til et radioprogram, se en youtube-video eller et andet filmklip. Giv eleverne en række spørgsmål til medie-klippet, som de besvarer mens I lytter og ser. Måske er det nødvendigt at se eller høre klippet to gange fordi det tit kræver rigtig meget af eleverne at skulle skrive og lytte på samme tid. Når I er færdige med to gennemspilninger, kan du bede eleverne rejse sig op og gå rundt i klassen og dele deres informationer med hinanden for på den måde at se om man er enig. Mangler man besvarelser til nogle af spørgsmålene, får man svarene af sine klassekammerater til hele spørgsmålsarket er udfyldt. Hvis du siger at eleverne kun må dele én information med hver er deres kammerater, tvinger du dem til at tale med flere forskellige.
Øvelsen er selvfølgelig velegnet til sprogundervising, men også som en øvelse der kan bruges til at præsentere væsentlige informationer i andre fag – f.eks. kan en litteraturhistorisk periode præsenteres gennem et afsnit af Digtere, Divaer og Dogmebrødre fra DR2, som eleverne besvarer spørgsmål til og herefter deler.

EP